logo
FacebookTwitterFeedYoutube
01 Sep 2011
Det er bedre at være alene end at sidde med de forkerte, men det er bedre at sidde med de gode end at være alene.
- Dagens hadith er fra: Mustadrak
Svardatabase Bønnen Udførelse af Bønnen Hvad betyder det, at man skal læse tre vers efter al-Fatiha?

Hvad betyder det, at man skal læse tre vers efter al-Fatiha?

I et af svarene under bønnen står der, at når man beder, skal man mindst læse tre vers efter surat al-Fatiha. Hvad betyder det præcis? Kan man godt kun læse surat al-Ikhlas efter surat al-Fatiha?

I Allahs navn, Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige.
Må Allahs fred og velsignelser være med Profeten Muhammad.

Assalamu Alaykum Warahmatullah.

Man kan godt læse surat al-Ikhlas efter surat al-Fatiha.

Det med de tre vers betyder, at når man efter surat al-Fatiha skal læse noget, så skal det man læser svare til længden af tre koranvers.
 
Dvs. det er ikke et krav at man læser en hel sura. Det er heller ikke et krav at man læser mindst tre vers.

Det der er kravet er, at det man læser, det skal svare til længden af tre små koranvers.

Eksempel:

  • Efter Fatiha kan du læse hele surat al-Ikhlas
  • Eller du kan læse hele surat al-Yasin
  • Eller du kan læse de første 5-6 vers af surat al-Baqara
  • Eller du kan læse ayat al-Kursi (som kun er et enkelt langt vers).

Hver især opfylder alle betingelsen. Nemlig at længden af det man læser skal svare til tre vers.

I praksis vil det sige, at det man læser skal svare til længden af surat al-Kawthar (da det er den mindste sura), uanset om man læser det som en hel sura, et enkelt langt vers, eller flere vers, uden at det er en hel sura.


Og Allah ved bedst,

Waseem Hussain.


Kilde
Imdad al-Fattah, af Shurunbulali
 
Forfatter
Abu al-Ikhlas Hasan ibn Ammar ibn Ali al-Shurunbulali  (d. 1659) flyttede som ung til Kairo, hvor han studerede med datidens lærde i blandt andet al-Azhar. Han var kendt som en dygtig elev, og blev senere selv underviser og gjort til datidens reference for fatwa indenfor Hanafi-skolen i området. Hans store viden gjorde ham i stand til at verificere indenfor forskellige holdninger i Hanafi-skolen, og han efterlod en række tekster, som f.eks. Nur al-Idah, der stadigvæk studeres den dag i dag.
Bog
Imdad al-Fattah er den mest udførelige sharh (kommentar) som Shurunbulali har skrevet til sin grundtekst kaldet ”Nur al-Idah”. Bogen begrænser sig til ’ibadat’ (tahara, bønnen, fasten, zakat og hajj), men til gengæld går imam Shurunbulali i dybe detaljer indenfor især tahara, bønnen og fasten. Bogen udemærker sig ved at være sat op på en meget systematisk måde og inddrage mange detaljerede problemstillinger, og give beviser i form af hadith og koranvers.
 




Har du spørgsmål til ovenstående?

Tryk her for at sende et uddybende spørgsmål

Uddybende spørgsmål til svaret:
Ugyldig email. Ugyldig email.
Indtast din emailadresse (*)

Ugyldig email.
Skriv dit spørgsmål her (*)

Du skal skrive et spørgsmål.
Må spørgsmålet offentliggøres? (*)     
Du skal vælge en


 

Om Haya.dk

Haya.dk er en islamisk videnportal med fokus på spørgsmål & svar, oprettet for at imødekomme danske muslimers behov for pålidelig islamisk viden.

Haya.dk tager udgangspunkt i Ahl al-Sunna wa al-Jama'a (sunni-islam).

Haya.dk er et selvstændigt privat intiativ og tilhører ikke nogen islamisk gruppering eller organisation.

Med opbakning fra



Du er her Svardatabase Bønnen Udførelse af Bønnen Hvad betyder det, at man skal læse tre vers efter al-Fatiha?