Må Allahs fred og velsignelser være med Profeten Muhammad.
Assalamu Alaykum Warahmatullah.
Hvis man skal læse de bønner, der læses højt i fællesbønnen (Fajr, Maghrib og Isha) alene, så er det bedst at læse dem højt.
Dvs. hvis man f.eks. skal læse Maghrib alene derhjemme, så er det bedst at læse den højt. Men man har også mulighed for at læse dem 'stille' (ligesom asr og dhuhr), og det vil ikke være forkert at gøre sådan.
Man kan altså selv vælge, hvad man vil gøre, hvor det vil være bedst at læse dem højt.
Med hensyn til Dhuhr og Asr skal de altid læses stille, uanset om man beder dem i fællesbøn eller alene.
Ovenstående gælder for mænd.
Det er kun mænd der har mulighed for at vælge mellem om Fajr, Maghrib og Isha skal læses højt eller stille, når de beder dem alene.
Kvinder skal ikke læses nogle af deres bønner højt, heller ikke selvom de læser Fajr, Maghrib eller Isha helt alene.
Dvs. kvindens bøn er altid "stille", også selvom hun er helt alene, og andre slet ikke kan høre hende.
Og Allah ved bedst,
Waseem Hussain.
Kilde
Abu Bakr ibn Masud ibn Ahmad al-Kasani (d. 1191) er en af de store tidlige lærde i Hanafi-skolen. Han var fra Kazan ved området omkring det nuværende Usbekistan. Han studerede som ung under al-Samarqandi, forfatteren til Tuhfatu al-Fuqaha. Kasani giftede sig med Samarqandis datter, Fatima, hvor det siges, at hendes Mahr var, at Kasani skrev kommentaren 'Badai al-Sanai'. Senere i hans liv rejste han til de Syriske områder, hvor han bosatte sig i Halab og blev den ledende lærd der, hvor han serene døde.
Badai al-Sanai er en hel unik bog indenfor Hanafi-fiqh. Den er skrevet som en kommentar til Tuhfatu al-Fuqaha, og Badai al-Sanai udemærker sig ved at være struktureret på en helt igennem velgennemtænkt systematisk måde. I bogen har forfatteren, Kasani, bygget sin kommentar meget logisk, nærmest flowchart-agtigt op, og bogen er en af de mest detaljerede i forhold til at forstå dybere liggende problemstillinger i hanafi-skolen. Badai al-Sanai er en bog, der ofte kun studeres i uddrag, men i nogle områder, f.eks. Syrien studeres den hele den dag i dag.
Fakhr al-Din Abu Muhammad al-Zailai (d. 743H) er hans kaldenavn. Hans rigtige navn er faktisk Uthman ibn Ali. Han er fra et område ved Sudan kaldet Zaila'. Han tog til Kairo i 705H, og blev en af sin tids største lærde i de Egyptiske områder. Han var kendt for sin dybe tilgang til fiqh. Hans holdninger citeres ofte i bøger skrevet efter ham, og han er at regne for blandt de lærde, hvis holdninger har stor vægt i hanafi-skolen.
Tabyin al-Haqaiq er en de mest gennemførte og pålidelige tekster i Hanafi-fiqh, og bruges som en stærk reference. Det er en massiv kommentar på adskillige bind skrevet til grundteksten "Kanz al-Daqaiq". Bogen udemærker sig ved, at gå i dybe detaljer for bevisførelse af holdningerne i hanafi-skolen, samt ved grundigt at redegøre for de underliggende årsager bagved forskellige holdninger i hanafi-skolen. Bogen studeres i dag ofte kun delvist, typisk først når man har nået et rimeligt avanceret nivau indenfor hanafi-fiqh.
Har du spørgsmål til ovenstående?
