Hvis man bliver i tvivl om, hvorvidt man har lavet niyya (hensigt) korrekt, når man har startet på bønnen (f.eks. kommer man til at lave niyya for asr i stedet for dhuhr). Er det så i orden at stoppe bønnen og starte forfra med en ny niyya (hensigt) for at være sikker?
Må Allahs fred og velsignelser være med Profeten Muhammad.
Assalamu Alaykum Warahmatullah.
Det vigtigste i niyya (hensigten) er altid, hvad man har i hjertet og selv er klar over.
Der er ingen grund til at tro, at man laver fejl i hensigten og starte bønnen påny, når man først er gået i gang.
Hvis man kommer til at sige en anden bøn, end den man vil bede, vil det ikke påvirke noget.
Så hvis man f.eks. skal til at bede Dhuhr, men ved en fejl kommer til at sige: ”Jeg vil bede Asr” og starter bønnen, så vil det ikke påvirke bønnen, og man skal ikke genstarte den. For man mente jo hele tiden Dhuhr, men kom til at sige Asr ved en fejl.
Det samme gælder, hvis man kommer til at sige et forkert antal raka (enheder).
Så hvis man f.eks. skal til at bede Dhuhr, men ved en fejl kommer til at sige: ”Jeg vil bede to raka Dhuhr” og starter bønnen, så vil det ikke påvirke bønnen, og man skal ikke genstarte den. For man mente jo hele tiden fire Dhuhr, men kom til at sige to ved en fejl.
Så i sidste ende er det vigtige i hensigten, hvad man selv er klar over og ikke, hvad man kommer til at sige eller tror.
Hvis man bliver i tvivl, bør man altid gå ud fra, at man har gjort det rigtigt.
Og Allah ved bedst,
Waseem Hussain.
Kilde
Zain al-Din Ibn Ibrahim Ibn Nujaym (d. 1562) blev født i Kairo. Han blev en af Egyptens største lærde og underviste og skrev meget, og var meget optaget af at hjælpe og løse folk med deres problemer i dagligdagen. Ibn Nujaym og hans forklaringer og diskussioner benyttes meget af de lærde efter hans tid, og hans holdninger tillægges også stor betydning. Han har efterladt et utal af bøger indenfor hanafi-fiqh, hvoraf nogle endnu ikke er udgivet.
Ashbah wa al-Nazair er en bog der samler og tydeliggører principper, der gælder indenfor Hanafi-fiqh. Det er en bog, der fungerer som en uundværelig ressource for lærde i forhold til forståelsen af fiqh. Bogen er skrevet for avancerde studerende, der allerede har et solidt og komplet kendskab til alle facetter af Hanafi-fiqh.
Muhammad ibn Mustafa ibn Uthman al-Husaini al-Khadimi (d. 1762) var en Hanafi-lærd fra Tyrkiet. Han blev født i konya, og blev senere underviser i Hagia Sophia moskeen i Istanbul.
Bariqa al-Mahmudiyya er en uddybende kommentar til Imam Birgivi’s grundtekst kaldet ”Tariqa al-Muhammadiyya”. Bariqa al-Mahmudiyya er en bog, der udemærker sig ved ikke kun at beskæftige sig med fiqh, men også inddrager de indre dimensioner, og bevæger sig ind emner og problemstillinger som andre hanafi-fiqh bøger ikke ville gøre. Bariqa al-mahmudiyya er derfor en helt usædvanlig ressource for virkelig at kunne forstå, hvordan hanafi-fiqh virkelig fungerer, og det er slet ikke ualmindeligt, at man finder forklaringen på en problemstilling her, som man ikke vil kunne finde andre steder.
Abu al-Ikhlas Hasan ibn Ammar ibn Ali al-Shurunbulali (d. 1659) flyttede som ung til Kairo, hvor han studerede med datidens lærde i blandt andet al-Azhar. Han var kendt som en dygtig elev, og blev senere selv underviser og gjort til datidens reference for fatwa indenfor Hanafi-skolen i området. Hans store viden gjorde ham i stand til at verificere indenfor forskellige holdninger i Hanafi-skolen, og han efterlod en række tekster, som f.eks. Nur al-Idah, der stadigvæk studeres den dag i dag.
Imdad al-Fattah er den mest udførelige sharh (kommentar) som Shurunbulali har skrevet til sin grundtekst kaldet ”Nur al-Idah”. Bogen begrænser sig til ’ibadat’ (tahara, bønnen, fasten, zakat og hajj), men til gengæld går imam Shurunbulali i dybe detaljer indenfor især tahara, bønnen og fasten. Bogen udemærker sig ved at være sat op på en meget systematisk måde og inddrage mange detaljerede problemstillinger, og give beviser i form af hadith og koranvers.
Fakhr al-Din Abu Muhammad al-Zailai (d. 743H) er hans kaldenavn. Hans rigtige navn er faktisk Uthman ibn Ali. Han er fra et område ved Sudan kaldet Zaila'. Han tog til Kairo i 705H, og blev en af sin tids største lærde i de Egyptiske områder. Han var kendt for sin dybe tilgang til fiqh. Hans holdninger citeres ofte i bøger skrevet efter ham, og han er at regne for blandt de lærde, hvis holdninger har stor vægt i hanafi-skolen.
Tabyin al-Haqaiq er en de mest gennemførte og pålidelige tekster i Hanafi-fiqh, og bruges som en stærk reference. Det er en massiv kommentar på adskillige bind skrevet til grundteksten "Kanz al-Daqaiq". Bogen udemærker sig ved, at gå i dybe detaljer for bevisførelse af holdningerne i hanafi-skolen, samt ved grundigt at redegøre for de underliggende årsager bagved forskellige holdninger i hanafi-skolen. Bogen studeres i dag ofte kun delvist, typisk først når man har nået et rimeligt avanceret nivau indenfor hanafi-fiqh.
Har du spørgsmål til ovenstående?
