Må Allahs fred og velsignelser være med Profeten Muhammad.
Assalamu Alaykum Warahmatullah.
Katten spyt er ikke urent, i modsætning til f.eks. hundens spyt.
Der findes en generel regel om, at de dyr man ikke må spise, deres spyt er urent. Det betyder at dyr som f.eks. en ræv, løve, hund og lignende alle sammen har urent spyt.
Men dette gælder ikke katten. Selvom katten er et dyr, man ikke må spise, så har den særstatus, fordi Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med Ham) sagde om den:
Altså, at katten er et dyr, der lever med og tæt på mennesker på en måde, så det vil medføre en stor byrde for folk, hvis den skulle betragtes som uren.
Så katten får særstatus i Islam af to årsager:
- Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med Ham) sagde det
- Det er et dyr der lever blandt os/med os
Det bryder i øvrigt ikke wudu at røre noget som helst dyr. Selv hvis man rører en gris, vil det ikke bryde wudu.
Og Allah ved bedst,
Waseem Hussain.
Kilde
Muhammad Amin ibn Umar ibn Abdil-Aziz Abidin (d. 1836) var nyere tids største lærd indenfor Hanafi-skolen. Han kommer fra en familie af lærde, og levede i Syrien, hvor han blev byens autoritet indenfor at give fatwa. Ibn Abidin var kendt som en stor lærd, der mestrede både de ydre og indre dimensioner af de islamiske regler. Han kaldes for "khatam al-muhaqqiqin" (de verificerendes segl), hvilket skyldes det store arbejde han gjorde med henblik på at forstå, forene og vægte de stærkeste holdninger i Hanafi-skolen. Hans store arbejde indenfor Hanafi-skolen gør, at hans holdninger og argumentationer tillæges stor betydning i Hanafi-skolen.
Radd al-Muhtar er en af de absolut vigtigste bøger i hanafi-skolen. Det er en massiv og detaljeret hashiya (ekstra-kommentar) som Ibn Abidin har skrevet til Imam Haskafi’s Durr al-Mukhtar. Ibn Abidin døde inden han kunne skrive bogen helt færdig. Det er en af Hanafi-skolens absolut mest grundige og mest benyttede tekster, særligt i forbindelse med at give fatwa. I Radd al-Muhtar har forfatteren, Ibn Abidin, gjort et kæmpe arbejde, hvor han forener, hvad der udadtil ligner forskellige holdninger indenfor Hanafi-skolen. I utallige tilfælde går han ind og begrunder, hvorfor der i virkeligheden slet ikke er tale om forskellige holdninger, men bare er givet udtryk for to forskellige situationer. Derudover brillerer bogen også ved, at Ibn Abidin undersøgte alt hvad han kunne for at finde frem til den stærkeste holdning og angive den. Bogen indeholder også et utal af uundværlige principper for Hanafi-skolen, særligt i forbindelse med, hvordan holdninger skal vægtes, og hvordan fiqh-bøgerne forstås i detaljer. Bogen studeres i dag ofte kun delvist, særligt først når de studerende er på et meget højt niveau. I enkelte lande, som f.eks. Syrien studeres bogen helt.
Har du spørgsmål til ovenstående?
