Er det tilladt at onanere og lege med sig selv? Hvad gør man, hvis det er svært at lade være?
I Allahs navn, Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige.
Må Allahs fred og velsignelser være med Profeten Muhammad.
Må Allahs fred og velsignelser være med Profeten Muhammad.
Assalamu Alaykum Warahmatullah.
Det er som udgangspunkt ikke tilladt at onanere.
Seksuel tilfredsstillelse er noget man skal søge med en ægtefælle, og ikke noget man skal søge alene med sig selv.
Derfor er det ikke tilladt, da det modarbejder det samvær man skal have med sin ægtefælle. Derfor er det vigtigt, at man i et ægteskab er opmærksom på hinandens seksuelle behov og sørger for at give hinanden gensidig tilfredsstillelse.
Men hvis man befinder sig en i særlig situation, kan man lejlighedsvis gøre det hvis:
- Ens lyster bliver for meget for en
- Det påvirker ens helbred
- Det holder en væk fra zina (sex udenfor ægteskab)
Når det gøres som følge af en af ovenstående årsager, så beskriver ulama (muslimske lærde), at de håber at personen ikke vil være syndig.
Men i et sådan tilfælde må det kun gøres for "at slippe af med problemet", og kun til den grad hvor det er nødvendigt.
Det må altså ikke gøres for at give sig selv tilfredsstillelse eller ved brug af porno, billeder af letpåklædte kvinder, eller andet der ikke er tilladt at se på.
Men først skal man se, om der er ting man kan ændre for at undgå det, og nogle af de ting, man med fordel kan prøve er:
- Spise mindre kød
- Styrketræne
- Holde sig beskæftiget med ting, der interesserer en.
- Undgå at se tv
- Undgå at være sammen med folk, der har dårlig indflydelse på en
- Undgå at være alene
- Undgå for meget selskab med det modsatte køn
- Faste
- Lave du'a om at Allah skal hjælpe en
I sidste ende skal man huske, at Allah er barmhjertig, og altid hjælper dem der søger Ham, og Allah siger:
Og de som har haft store synder og begået fejl, tænk på Allah og bed om tilgivelse for jeres synder. Og hvem anden end Allah tilgiver synder?På Arabisk
(Surat Ale-Imran, kapitel 3, vers 135)
Må Allah tilgive os alle for vores fejl og mangler, og give os styrken til at komme tættere på Ham.
Og Allah ved bedst,
Waseem Hussain.
Kilde
Bahr al-Raiq, af Ibn Nujaym
Forfatter
Zain al-Din Ibn Ibrahim Ibn Nujaym (d. 1562) blev født i Kairo. Han blev en af Egyptens største lærde og underviste og skrev meget, og var meget optaget af at hjælpe og løse folk med deres problemer i dagligdagen. Ibn Nujaym og hans forklaringer og diskussioner benyttes meget af de lærde efter hans tid, og hans holdninger tillægges også stor betydning. Han har efterladt et utal af bøger indenfor hanafi-fiqh, hvoraf nogle endnu ikke er udgivet.
Zain al-Din Ibn Ibrahim Ibn Nujaym (d. 1562) blev født i Kairo. Han blev en af Egyptens største lærde og underviste og skrev meget, og var meget optaget af at hjælpe og løse folk med deres problemer i dagligdagen. Ibn Nujaym og hans forklaringer og diskussioner benyttes meget af de lærde efter hans tid, og hans holdninger tillægges også stor betydning. Han har efterladt et utal af bøger indenfor hanafi-fiqh, hvoraf nogle endnu ikke er udgivet.
Bog
Bahr al-Raiq er måske den største og mest detaljerede kommentar, der er skrevet til grundteksten 'Kanz al-Daqaiq'. I Bahr al-Raiq går Ibn Nujaym i meget dybe detaljer i alt fra beviser, årsager, forklaringer og diskussioner af forskellige holdninger i Hanafi-skolen. Ibn Nujaym nåede dog ikke at gøre bogen helt færdig, før han døde.
Bahr al-Raiq er måske den største og mest detaljerede kommentar, der er skrevet til grundteksten 'Kanz al-Daqaiq'. I Bahr al-Raiq går Ibn Nujaym i meget dybe detaljer i alt fra beviser, årsager, forklaringer og diskussioner af forskellige holdninger i Hanafi-skolen. Ibn Nujaym nåede dog ikke at gøre bogen helt færdig, før han døde.
Bariqa al-Mahmudiyya, af Khadimi
Forfatter
Muhammad ibn Mustafa ibn Uthman al-Husaini al-Khadimi (d. 1762) var en Hanafi-lærd fra Tyrkiet. Han blev født i konya, og blev senere underviser i Hagia Sophia moskeen i Istanbul.
Muhammad ibn Mustafa ibn Uthman al-Husaini al-Khadimi (d. 1762) var en Hanafi-lærd fra Tyrkiet. Han blev født i konya, og blev senere underviser i Hagia Sophia moskeen i Istanbul.
Bog
Bariqa al-Mahmudiyya er en uddybende kommentar til Imam Birgivi’s grundtekst kaldet ”Tariqa al-Muhammadiyya”. Bariqa al-Mahmudiyya er en bog, der udemærker sig ved ikke kun at beskæftige sig med fiqh, men også inddrager de indre dimensioner, og bevæger sig ind emner og problemstillinger som andre hanafi-fiqh bøger ikke ville gøre. Bariqa al-mahmudiyya er derfor en helt usædvanlig ressource for virkelig at kunne forstå, hvordan hanafi-fiqh virkelig fungerer, og det er slet ikke ualmindeligt, at man finder forklaringen på en problemstilling her, som man ikke vil kunne finde andre steder.
Bariqa al-Mahmudiyya er en uddybende kommentar til Imam Birgivi’s grundtekst kaldet ”Tariqa al-Muhammadiyya”. Bariqa al-Mahmudiyya er en bog, der udemærker sig ved ikke kun at beskæftige sig med fiqh, men også inddrager de indre dimensioner, og bevæger sig ind emner og problemstillinger som andre hanafi-fiqh bøger ikke ville gøre. Bariqa al-mahmudiyya er derfor en helt usædvanlig ressource for virkelig at kunne forstå, hvordan hanafi-fiqh virkelig fungerer, og det er slet ikke ualmindeligt, at man finder forklaringen på en problemstilling her, som man ikke vil kunne finde andre steder.
Durar al-Mubaha, af Nahlawi
Forfatter
Khalil ibn Abdilqadir al-Shaibani (d. 1931) kendt som Nahlawi. En af hanafi-skolens sene lærde, der levede i Damskus, Syrien.
Khalil ibn Abdilqadir al-Shaibani (d. 1931) kendt som Nahlawi. En af hanafi-skolens sene lærde, der levede i Damskus, Syrien.
Bog
Durar al-Mubaha er en kort bog, der er specialiseret indenfor reglerne for opførsel og hvad der er halal & haram.
Durar al-Mubaha er en kort bog, der er specialiseret indenfor reglerne for opførsel og hvad der er halal & haram.
Durr al-Mukhtar, af Haskafi
Forfatter
Muhammad ibn Ali ibn Muhammad (d. 1677) er hans navn, men han er bedre kendt som Ala al-Din al-Haskafi. Han var fra Damaskus, hvor han studerede hanafi fiqh og blev blandt sin tids største lærde, og endte med at blive den ledende mufti i Damaskus, der havde ansvaret for fatwa i byen.
Muhammad ibn Ali ibn Muhammad (d. 1677) er hans navn, men han er bedre kendt som Ala al-Din al-Haskafi. Han var fra Damaskus, hvor han studerede hanafi fiqh og blev blandt sin tids største lærde, og endte med at blive den ledende mufti i Damaskus, der havde ansvaret for fatwa i byen.
Bog
Durr al-Mukhtar er imam Haskafi’s kommentar (sharh) til grundteksten (matn) Tanvir al-Absar. Durr al-Mukhtar udemærker sig ved at inddrage mange problemstillinger, og uddybninger til at kunne forstå, hvordan hanafi fiqh forholder sig til mange forskellige emner. Men fordi den er skrevet på en meget komprimeret måde, kan den være meget svært at forstå uden en tilhørende kommentar (hashiya).
Durr al-Mukhtar er imam Haskafi’s kommentar (sharh) til grundteksten (matn) Tanvir al-Absar. Durr al-Mukhtar udemærker sig ved at inddrage mange problemstillinger, og uddybninger til at kunne forstå, hvordan hanafi fiqh forholder sig til mange forskellige emner. Men fordi den er skrevet på en meget komprimeret måde, kan den være meget svært at forstå uden en tilhørende kommentar (hashiya).
Fatawa Yakthur al-Suwal Anha, af Salah Abu al-Haaj
Fatawa Qadi Khan, af Qadi Khan
Forfatter
Hasan ibn Mansur Fakhruddin al-Awzjandi (d. 1196) er kendt som Qadi Khan, og er fra området ved Fergana-dalen i det nuværende Usbekistan. Han levede samtidig med imam Marghinani. Qadi Khan regnes for at være blandt de lærde, der kunne vægte hvilke holdninger, der er stærke og svage, og hans verificeringer af disse tillægges stor vægt i Hanafi-skolen.
Hasan ibn Mansur Fakhruddin al-Awzjandi (d. 1196) er kendt som Qadi Khan, og er fra området ved Fergana-dalen i det nuværende Usbekistan. Han levede samtidig med imam Marghinani. Qadi Khan regnes for at være blandt de lærde, der kunne vægte hvilke holdninger, der er stærke og svage, og hans verificeringer af disse tillægges stor vægt i Hanafi-skolen.
Bog
Fatawa Qadi Khan er en af de stærkeste fatwa-referencer i Hanafi-skolen. I bogen kommer forfatteren, Qadi Khani, ind på deltajer omkring regler i mange forskellige sammenhænge i Hanafi-skolen. Bogen kendes også under navnet "Khaniyya".
Fatawa Qadi Khan er en af de stærkeste fatwa-referencer i Hanafi-skolen. I bogen kommer forfatteren, Qadi Khani, ind på deltajer omkring regler i mange forskellige sammenhænge i Hanafi-skolen. Bogen kendes også under navnet "Khaniyya".
Fath al-Qadir, af Ibn al-Humam
Forfatter
Kamal al-Din Muhammad ibn Abdul-Wahid ibn al-Humam (d. 1456) er af de absolut største lærde indenfor hanafi-skolen. Hans far var dommer af Alexandria, men døde da Ibn Humam var 10 år, og han blev derfor opdraget af sin farfar i Kairo, hvor han selv senere døde. Han studerde meget intenst, og udviklede sig til en af sin tids absolutte største lærde i den islamiske verden, både indenfor fiqh, men også hadith og aqida. Blandt hans elever tæller ikke kun lærde fra hanafi-skolen, men selv også store lærde fra Shafi-skolen som Manawi og Qarafi. I Hanafi-skolen kaldes han ofte "al-Muhaqqiq", der betyder, den der kunne verificere eller afgøre, fordi han har efterladt et massivt arbejde indenfor især fiqh og usul, hvor han har været inde og verificere og vælge de stærkeste holdninger indenfor hanafi-skolen. Han er om nogen den, der måske fik størst indflydelse på, hvordan Hanafi-skolen senerehen har udviklet sig.
Kamal al-Din Muhammad ibn Abdul-Wahid ibn al-Humam (d. 1456) er af de absolut største lærde indenfor hanafi-skolen. Hans far var dommer af Alexandria, men døde da Ibn Humam var 10 år, og han blev derfor opdraget af sin farfar i Kairo, hvor han selv senere døde. Han studerde meget intenst, og udviklede sig til en af sin tids absolutte største lærde i den islamiske verden, både indenfor fiqh, men også hadith og aqida. Blandt hans elever tæller ikke kun lærde fra hanafi-skolen, men selv også store lærde fra Shafi-skolen som Manawi og Qarafi. I Hanafi-skolen kaldes han ofte "al-Muhaqqiq", der betyder, den der kunne verificere eller afgøre, fordi han har efterladt et massivt arbejde indenfor især fiqh og usul, hvor han har været inde og verificere og vælge de stærkeste holdninger indenfor hanafi-skolen. Han er om nogen den, der måske fik størst indflydelse på, hvordan Hanafi-skolen senerehen har udviklet sig.
Bog
Fath al-Qadir er en af de stærkeste kommentarer, der er skrevet til teksten 'al-Hidaya'. Fath al-Qadir er en tekst, der går i dybden med især hadith-beviser for hanafi-skolens holdninger, og den er fyldt med avanceret hadth analyse og hadith-metodik. Fath al-Qadir er ubeskrivelig ressource indenfor forståelsen af usul al-fiqh, og især hvordan Hanafi-skolen fortolker og bruger hadith. Ibn Humam døde dog, inden han kunne nå at skrive bogen færdig.
Fath al-Qadir er en af de stærkeste kommentarer, der er skrevet til teksten 'al-Hidaya'. Fath al-Qadir er en tekst, der går i dybden med især hadith-beviser for hanafi-skolens holdninger, og den er fyldt med avanceret hadth analyse og hadith-metodik. Fath al-Qadir er ubeskrivelig ressource indenfor forståelsen af usul al-fiqh, og især hvordan Hanafi-skolen fortolker og bruger hadith. Ibn Humam døde dog, inden han kunne nå at skrive bogen færdig.
Radd al-Muhtar, af Ibn Abidin
Forfatter
Muhammad Amin ibn Umar ibn Abdil-Aziz Abidin (d. 1836) var nyere tids største lærd indenfor Hanafi-skolen. Han kommer fra en familie af lærde, og levede i Syrien, hvor han blev byens autoritet indenfor at give fatwa. Ibn Abidin var kendt som en stor lærd, der mestrede både de ydre og indre dimensioner af de islamiske regler. Han kaldes for "khatam al-muhaqqiqin" (de verificerendes segl), hvilket skyldes det store arbejde han gjorde med henblik på at forstå, forene og vægte de stærkeste holdninger i Hanafi-skolen. Hans store arbejde indenfor Hanafi-skolen gør, at hans holdninger og argumentationer tillæges stor betydning i Hanafi-skolen.
Muhammad Amin ibn Umar ibn Abdil-Aziz Abidin (d. 1836) var nyere tids største lærd indenfor Hanafi-skolen. Han kommer fra en familie af lærde, og levede i Syrien, hvor han blev byens autoritet indenfor at give fatwa. Ibn Abidin var kendt som en stor lærd, der mestrede både de ydre og indre dimensioner af de islamiske regler. Han kaldes for "khatam al-muhaqqiqin" (de verificerendes segl), hvilket skyldes det store arbejde han gjorde med henblik på at forstå, forene og vægte de stærkeste holdninger i Hanafi-skolen. Hans store arbejde indenfor Hanafi-skolen gør, at hans holdninger og argumentationer tillæges stor betydning i Hanafi-skolen.
Bog
Radd al-Muhtar er en af de absolut vigtigste bøger i hanafi-skolen. Det er en massiv og detaljeret hashiya (ekstra-kommentar) som Ibn Abidin har skrevet til Imam Haskafi’s Durr al-Mukhtar. Ibn Abidin døde inden han kunne skrive bogen helt færdig. Det er en af Hanafi-skolens absolut mest grundige og mest benyttede tekster, særligt i forbindelse med at give fatwa. I Radd al-Muhtar har forfatteren, Ibn Abidin, gjort et kæmpe arbejde, hvor han forener, hvad der udadtil ligner forskellige holdninger indenfor Hanafi-skolen. I utallige tilfælde går han ind og begrunder, hvorfor der i virkeligheden slet ikke er tale om forskellige holdninger, men bare er givet udtryk for to forskellige situationer. Derudover brillerer bogen også ved, at Ibn Abidin undersøgte alt hvad han kunne for at finde frem til den stærkeste holdning og angive den. Bogen indeholder også et utal af uundværlige principper for Hanafi-skolen, særligt i forbindelse med, hvordan holdninger skal vægtes, og hvordan fiqh-bøgerne forstås i detaljer. Bogen studeres i dag ofte kun delvist, særligt først når de studerende er på et meget højt niveau. I enkelte lande, som f.eks. Syrien studeres bogen helt.
Radd al-Muhtar er en af de absolut vigtigste bøger i hanafi-skolen. Det er en massiv og detaljeret hashiya (ekstra-kommentar) som Ibn Abidin har skrevet til Imam Haskafi’s Durr al-Mukhtar. Ibn Abidin døde inden han kunne skrive bogen helt færdig. Det er en af Hanafi-skolens absolut mest grundige og mest benyttede tekster, særligt i forbindelse med at give fatwa. I Radd al-Muhtar har forfatteren, Ibn Abidin, gjort et kæmpe arbejde, hvor han forener, hvad der udadtil ligner forskellige holdninger indenfor Hanafi-skolen. I utallige tilfælde går han ind og begrunder, hvorfor der i virkeligheden slet ikke er tale om forskellige holdninger, men bare er givet udtryk for to forskellige situationer. Derudover brillerer bogen også ved, at Ibn Abidin undersøgte alt hvad han kunne for at finde frem til den stærkeste holdning og angive den. Bogen indeholder også et utal af uundværlige principper for Hanafi-skolen, særligt i forbindelse med, hvordan holdninger skal vægtes, og hvordan fiqh-bøgerne forstås i detaljer. Bogen studeres i dag ofte kun delvist, særligt først når de studerende er på et meget højt niveau. I enkelte lande, som f.eks. Syrien studeres bogen helt.
Har du spørgsmål til ovenstående?
