Er prævention tilladt i Islam? Selvom man er gift, kan man så godt bruge prævention, fordi man ikke ønsker at få børn lige nu?
Må Allahs fred og velsignelser være med Profeten Muhammad.
Assalamu Alaykum Warahmatullah.
Det er tilladt for et par at bruge prævention for at undgå graviditet.
En vigtig del af ægteskabet er at give hinanden gensidig seksuel tilfredsstillelse. Men denne behøver ikke altid resultere i et forsøg på at få børn.
Dog er børn også en vigtig del af ægteskabet, og derfor har enhver person i et ægteskab krav på at få børn.
Det betyder, at man ikke kan nægte sin ægtefælle at få et barn, og at enhver brug af prævention altid skal ske med forståelse og accept fra sin partner.
Men begge parter i et ægteskab kan godt have en gensidig forståelse om ikke at ville have børn i øjeblikket.
Derfor vil der ikke være noget galt i, at man i perioder kun ønsker den seksuelle tilfredsstillelse uden at få børn.
Som led i dette er prævention tilladt såfremt:
- Det ikke påfører kroppen skade
- Det ikke medfører, at man viser sin awra til fremmede
- Det bruges med begge parters accept
Baseret på ovenstående vil de fleste præventionsformer være tilladte som f.eks:
Kondom, p-piller, sperm-dræbende creme, få udløsning udenfor vagina og lignende.
Mens man kan løbe ind i problemer med brugen af andre former for prævention som f.eks:
At få sat en spiral i vagina, der vil medføre, at man viser sin awra til fremmede, og det vil ikke være tilladt.
"Fortrydelses-pillen" ("dagen derpå pillen") er generelt problematisk og skal undgås.
Og Allah ved bedst,
Waseem Hussain.
Kilde
Khalil ibn Abdilqadir al-Shaibani (d. 1931) kendt som Nahlawi. En af hanafi-skolens sene lærde, der levede i Damskus, Syrien.
Durar al-Mubaha er en kort bog, der er specialiseret indenfor reglerne for opførsel og hvad der er halal & haram.
Muhammad Amin ibn Umar ibn Abdil-Aziz Abidin (d. 1836) var nyere tids største lærd indenfor Hanafi-skolen. Han kommer fra en familie af lærde, og levede i Syrien, hvor han blev byens autoritet indenfor at give fatwa. Ibn Abidin var kendt som en stor lærd, der mestrede både de ydre og indre dimensioner af de islamiske regler. Han kaldes for "khatam al-muhaqqiqin" (de verificerendes segl), hvilket skyldes det store arbejde han gjorde med henblik på at forstå, forene og vægte de stærkeste holdninger i Hanafi-skolen. Hans store arbejde indenfor Hanafi-skolen gør, at hans holdninger og argumentationer tillæges stor betydning i Hanafi-skolen.
Radd al-Muhtar er en af de absolut vigtigste bøger i hanafi-skolen. Det er en massiv og detaljeret hashiya (ekstra-kommentar) som Ibn Abidin har skrevet til Imam Haskafi’s Durr al-Mukhtar. Ibn Abidin døde inden han kunne skrive bogen helt færdig. Det er en af Hanafi-skolens absolut mest grundige og mest benyttede tekster, særligt i forbindelse med at give fatwa. I Radd al-Muhtar har forfatteren, Ibn Abidin, gjort et kæmpe arbejde, hvor han forener, hvad der udadtil ligner forskellige holdninger indenfor Hanafi-skolen. I utallige tilfælde går han ind og begrunder, hvorfor der i virkeligheden slet ikke er tale om forskellige holdninger, men bare er givet udtryk for to forskellige situationer. Derudover brillerer bogen også ved, at Ibn Abidin undersøgte alt hvad han kunne for at finde frem til den stærkeste holdning og angive den. Bogen indeholder også et utal af uundværlige principper for Hanafi-skolen, særligt i forbindelse med, hvordan holdninger skal vægtes, og hvordan fiqh-bøgerne forstås i detaljer. Bogen studeres i dag ofte kun delvist, særligt først når de studerende er på et meget højt niveau. I enkelte lande, som f.eks. Syrien studeres bogen helt.
Fakhr al-Din Abu Muhammad al-Zailai (d. 743H) er hans kaldenavn. Hans rigtige navn er faktisk Uthman ibn Ali. Han er fra et område ved Sudan kaldet Zaila'. Han tog til Kairo i 705H, og blev en af sin tids største lærde i de Egyptiske områder. Han var kendt for sin dybe tilgang til fiqh. Hans holdninger citeres ofte i bøger skrevet efter ham, og han er at regne for blandt de lærde, hvis holdninger har stor vægt i hanafi-skolen.
Tabyin al-Haqaiq er en de mest gennemførte og pålidelige tekster i Hanafi-fiqh, og bruges som en stærk reference. Det er en massiv kommentar på adskillige bind skrevet til grundteksten "Kanz al-Daqaiq". Bogen udemærker sig ved, at gå i dybe detaljer for bevisførelse af holdningerne i hanafi-skolen, samt ved grundigt at redegøre for de underliggende årsager bagved forskellige holdninger i hanafi-skolen. Bogen studeres i dag ofte kun delvist, typisk først når man har nået et rimeligt avanceret nivau indenfor hanafi-fiqh.
Har du spørgsmål til ovenstående?
