Hvordan er det med analsex i Islam? Er det tilladt?
Må Allahs fred og velsignelser være med Profeten Muhammad.
Assalamu Alaykum Warahmatullah.
Det ikke er tilladt at have analsex.
Analsex er ikke tilladt, hverken med penis, fingre, dildo eller anden penetration.
Profeten (må Allahs fred og velsignelser være over Ham) sagde:
Den der har samleje med sin kone, mens hun har menstruation, har analsex [med hende] eller tror på astrologer begår kufr.På Arabisk

Lad være med at have analt samleje med jeres koner, for Allah er ikke bange for sandheden.På Arabisk

Samtidig siger Allah i Koranen:
At kvinder refereres til som marker skal forstås som, at manden så at sige placerer sin sæd i hende, og hun så bliver gravid med et barn til følge.
Præcis ligesom man ville gøre med en mark, hvor man planter korn i jorden, og det så gror i marken, indtil det kommer ud.
Da der ikke kan være graviditet ved analt samleje, så betyder verset samtidig, at det ikke er tilladt at have analsex.
Beviserne på, at analsex ikke er tilladt er klare og tydelige, og der er ingen tvivl om, at det ikke er tilladt.
Og Allah ved bedst,
Waseem Hussain.
Kilde
Muhammad Amin ibn Umar ibn Abdil-Aziz Abidin (d. 1836) var nyere tids største lærd indenfor Hanafi-skolen. Han kommer fra en familie af lærde, og levede i Syrien, hvor han blev byens autoritet indenfor at give fatwa. Ibn Abidin var kendt som en stor lærd, der mestrede både de ydre og indre dimensioner af de islamiske regler. Han kaldes for "khatam al-muhaqqiqin" (de verificerendes segl), hvilket skyldes det store arbejde han gjorde med henblik på at forstå, forene og vægte de stærkeste holdninger i Hanafi-skolen. Hans store arbejde indenfor Hanafi-skolen gør, at hans holdninger og argumentationer tillæges stor betydning i Hanafi-skolen.
Radd al-Muhtar er en af de absolut vigtigste bøger i hanafi-skolen. Det er en massiv og detaljeret hashiya (ekstra-kommentar) som Ibn Abidin har skrevet til Imam Haskafi’s Durr al-Mukhtar. Ibn Abidin døde inden han kunne skrive bogen helt færdig. Det er en af Hanafi-skolens absolut mest grundige og mest benyttede tekster, særligt i forbindelse med at give fatwa. I Radd al-Muhtar har forfatteren, Ibn Abidin, gjort et kæmpe arbejde, hvor han forener, hvad der udadtil ligner forskellige holdninger indenfor Hanafi-skolen. I utallige tilfælde går han ind og begrunder, hvorfor der i virkeligheden slet ikke er tale om forskellige holdninger, men bare er givet udtryk for to forskellige situationer. Derudover brillerer bogen også ved, at Ibn Abidin undersøgte alt hvad han kunne for at finde frem til den stærkeste holdning og angive den. Bogen indeholder også et utal af uundværlige principper for Hanafi-skolen, særligt i forbindelse med, hvordan holdninger skal vægtes, og hvordan fiqh-bøgerne forstås i detaljer. Bogen studeres i dag ofte kun delvist, særligt først når de studerende er på et meget højt niveau. I enkelte lande, som f.eks. Syrien studeres bogen helt.
Abu Thana Shihab al-Din al-Hasani al-Alusi (d. 1854) blandt nyeres tids største ærde i Irak. Han blev født i Irak, hvor han også døde. I starten fulgte han shafi-skolen, men skiftede senere til hanafi-skolen, og udemærkede sig ved at blive en ekspert indenfor den. Hans mest kendte bog er hans tafsir, Ruh al-Ma'ani.
Ruh al-Ma'ani er en af nyere tids bedste og mest grundige uddybninger af Koranens betydninger. Skrevet af den irakiske lærd Alusi går denne tafsir i dybden med alle aspekter af koranversenes betydninger. Den er særlig nyttig i forhold til hanafi-fiqh, da forfatteren, imam Alusi, også er hanafi og af og til inddrager fiqh-diskussioner.
Fakhr al-Din Abu Muhammad al-Zailai (d. 743H) er hans kaldenavn. Hans rigtige navn er faktisk Uthman ibn Ali. Han er fra et område ved Sudan kaldet Zaila'. Han tog til Kairo i 705H, og blev en af sin tids største lærde i de Egyptiske områder. Han var kendt for sin dybe tilgang til fiqh. Hans holdninger citeres ofte i bøger skrevet efter ham, og han er at regne for blandt de lærde, hvis holdninger har stor vægt i hanafi-skolen.
Tabyin al-Haqaiq er en de mest gennemførte og pålidelige tekster i Hanafi-fiqh, og bruges som en stærk reference. Det er en massiv kommentar på adskillige bind skrevet til grundteksten "Kanz al-Daqaiq". Bogen udemærker sig ved, at gå i dybe detaljer for bevisførelse af holdningerne i hanafi-skolen, samt ved grundigt at redegøre for de underliggende årsager bagved forskellige holdninger i hanafi-skolen. Bogen studeres i dag ofte kun delvist, typisk først når man har nået et rimeligt avanceret nivau indenfor hanafi-fiqh.
Ismail ibn Umar ibn Kathir (d. 1373) var en lærd fra Damaskus, Syrien. Han udemærkede sig ved at skrive bøger indenfor mange emner, og er mest kendt for sit arbejde indenfor hadith og tafsir.
Tafsir Ibn Kathir er en mellemstor hadith baseret uddybning af Koranens betydninger.
Har du spørgsmål til ovenstående?














