logo
FacebookTwitterFeedYoutube
01 Sep 2011
Det er bedre at være alene end at sidde med de forkerte, men det er bedre at sidde med de gode end at være alene.
- Dagens hadith er fra: Mustadrak
Svardatabase Råd og Vejledning Waswasa og gentage wudu, bønnen og lignende

Waswasa og gentage wudu, bønnen og lignende

Hvad skal jeg gøre for at slippe af med mine waswasa problemer? Jeg har det med at gentage wudu, og bede min bøn om igen, fordi jeg hele tiden tror, at jeg gjorde noget forkert.

Det er ved at drive mig til vanvid, at jeg gør sådan. Hvad skal jeg gøre?

I Allahs navn, Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige.
Må Allahs fred og velsignelser være med Profeten Muhammad.

Assalamu Alaykum Warahmatullah.

Waswasa er, når man uden grund konstant tror, at der er noget galt og derfor gentager sin tilbedelse, eller bliver meget påpasselig, fordi man tror, ting er beskidte mm.

Løsningen på problemet er, at man skal gøre det stik modsatte af, hvad ens waswasa fortæller en.

Hvis du tror din bøn er ugyldig, så er den gyldig, og du skal ikke bede den om.

Faktisk er det noget nær umuligt at gøre sin bøn ugyldig. Og det er ikke anbefalet at bede sin bøn om, uden den er ugyldig.

Det samme gælder for wudu og renlighed. Gå ud fra at alting er rent, uanset hvad, med mindre du er 100% sikker. Når man f.eks. hælder en håndfuld vand over sin arm, så er armen vasket, og har man gjort sådan tre gange, så gør man det ikke en fjerde gang bare for at være sikker.

Det bedste man kan gøre er altid at gå ud fra, at man gjorde tingene rigtigt og ellers handle stik modsat af, hvad ens waswasa siger.

  • Hvis du tror, du burde bede bønnen igen, lader du være.
  • Hvis du tror, der mangler noget i wudu, så gentager du den ikke.
  • Hvis du har vasket din hånd en gang, så er den ren, og du skal ikke vaske den igen.

Hvis du bryder dette, og bliver ved med at lytte til din waswasa, kan du meget vel ende med at være syndig, fordi det svarer til at bukke under for Shaytans pres.

Derfor er kuren, at man vender sig mod Allah og søger om tilgivelse for sine fejl og holder sig til de ting, Han har påbudt, og ikke gør tingene svære for sig selv ved at gentage alting.

Islam er nemt og simpelt, og der er ikke behov for gentagelser og ”gøre ting en ekstra gang”. Hvis man gør sådan, så ender man bare med at tabe sig selv i Islams regler. Og det har aldrig været meningen med at tro på Allah.

Husk også at læse de tre Quls, surat Ikhlas, surat Falaq og surat Naas. De vil alle hjælpe med at styrke en i kampen mod waswasa.

En af bedste forklaringer jeg engang fik på, hvorfor man kan blive ramt af waswasa er, at Shaytan nogle gange opdager, at han ikke kan ramme os.

I blandt os er der mennesker, der har en stærk iman, en stærk tro, og de gør tingene rigtigt eller med så meget oprigtighed, at han nærmest må opgive kampen. Selv hvis de synder, er deres tawba, angren og tilgivelse så stærk, at Shaytan forbliver fortvivlet over, hvordan han skal ramme dem.

Da han så indser, at disse mennesker aldrig har tænkt sig at opgive Islam og aldrig vil stoppe med at søge tilgivelse hos Allah for deres fejl, så må han ramme dem i, hvordan de udlever deres religion.

De stopper jo ikke med at bede, så hvorfor ikke gøre så de bliver trætte af at bede? Det er her Shaytan sætter ind med sin waswasa, og lige så stille rammer han dem i deres daglige praksis. De vil jo bede, så han giver dem tvivl om, hvorvidt bønnen nu var rigtig eller ej, for så vil de jo gentage den.

Så går han i gang med wudu, med "har de nu vasket hænderne, og hvad med ansigtet, mangler der ikke noget at blive vasket der?" Sådan bliver det ved, indtil man laver wudu 10 gange og har overplasket det hele med vand.

Derefter skal man så bede, en bøn man vil gentage, men for at være sikker så laver man lige wudu igen – og sådan kører det i ring.

Hvad er formålet med det? At gøre så det til sidst bliver for meget for en, så man bliver modløs, træt af det hele og giver op, holder op med at bede om tilgivelse og stopper med at lave noget, og til slut ender med at vende Islam ryggen. Alt sammen fordi man endte med at lytte til waswasa.


Derfor er det ekstra vigtigt, at vi ikke hører efter vores waswasa og gentager ting 'bare for at være på den sikre side'.

Må Allah give os alle styrke til at holde fast og hjælpe med at holde waswasa ude.


Og Allah ved bedst,

Waseem Hussain.


Kilde
Bariqa al-Mahmudiyya, af Khadimi
 
Forfatter
Muhammad ibn Mustafa ibn Uthman al-Husaini al-Khadimi (d. 1762) var en Hanafi-lærd fra Tyrkiet. Han blev født i konya, og blev senere underviser i Hagia Sophia moskeen i Istanbul.
Bog
Bariqa al-Mahmudiyya er en uddybende kommentar til Imam Birgivi’s grundtekst kaldet ”Tariqa al-Muhammadiyya”. Bariqa al-Mahmudiyya er en bog, der udemærker sig ved ikke kun at beskæftige sig med fiqh, men også inddrager de indre dimensioner, og bevæger sig ind emner og problemstillinger som andre hanafi-fiqh bøger ikke ville gøre. Bariqa al-mahmudiyya er derfor en helt usædvanlig ressource for virkelig at kunne forstå, hvordan hanafi-fiqh virkelig fungerer, og det er slet ikke ualmindeligt, at man finder forklaringen på en problemstilling her, som man ikke vil kunne finde andre steder.
 
Ihya Ulum al-Din, af Ghazali
 
Forfatter
Abu Hamid Muhammad al-Ghazali (d. 1111) blev født i Tus, Iran og begyndte som ung at sudere Islam. Hans store viden og dygtige evner indenfor at kunne debattere gjorde, at han hurtigt blev udpeget som underviser i al-Nizamiyya i Baghdad. Han blev hurtigt kendt som en stor og fremtrædende lærd med mange elever, elsket og ophøjet af alle. Men da hans popularitet var på sit højest forlod han alt dette for i stedet at følge en vej af afholdenhed og fattigdom som en ukendt person ved pludseligt at flytte til Damskus. Her levede han i stor fattigdom i ca. 10 år, hvor han blandt andet skrev sin kendte bog 'Ihya Ulum al-Din'. Herefter vendte han igen tilbage til at undervise. 
Han var kendt som en lærd indenfor alle de islamiske videnskaber, havde stor spirituel indsigt og var om nogen en ekspert indenfor især aqida og mestrede at kunne bevise Islams sandhed og modbevise andre grupper. Han satte sig eksempelvis grundigt ind i filosoffernes teorier og metoder, til en grad hvor han blev kendt som filosof, hvorefter han var i stand til at modbevise dem ved brug af deres metoder. Det er blandt andet pga. evner som disse og hans store forsvar for Islams sandhed og viden idenfor aqida, at imam Ghazali fik titlen "Hujjat al-Islam" (Islams bevis).
Bog
Ihya Ulum al-Din er en af største bøger, der nogensinde er skrevet indenfor de islamiske videnskaber. Det er en komplet opstilling af, hvordan man bør indrette sit liv som muslim, både i forhold til de ydre fiqh-aspekter, men i høj grad i forhold til de indre dimensioner i form af opførsel, moral og lignende.
 




Har du spørgsmål til ovenstående?

Tryk her for at sende et uddybende spørgsmål

Uddybende spørgsmål til svaret:
Ugyldig email. Ugyldig email.
Indtast din emailadresse (*)

Ugyldig email.
Skriv dit spørgsmål her (*)

Du skal skrive et spørgsmål.
Må spørgsmålet offentliggøres? (*)     
Du skal vælge en


 

Om Haya.dk

Haya.dk er en islamisk videnportal med fokus på spørgsmål & svar, oprettet for at imødekomme danske muslimers behov for pålidelig islamisk viden.

Haya.dk tager udgangspunkt i Ahl al-Sunna wa al-Jama'a (sunni-islam).

Haya.dk er et selvstændigt privat intiativ og tilhører ikke nogen islamisk gruppering eller organisation.

Med opbakning fra



Du er her Svardatabase Råd og Vejledning Waswasa og gentage wudu, bønnen og lignende