Kan Shirk tilgives, når man bliver opmærksom på, at man har begået det? Altså, at man ubevidst laver shirk, og først senere bliver man opmærksom på, at det rent faktisk var shirk?
Må Allahs fred og velsignelser være med Profeten Muhammad.
Assalamu Alaykum Warahmatullah.
At shirk ikke vil blive tilgivet, gælder, hvis man holder fast i det, og ikke angrer og ikke beder om tilgivelse for det.
Hvis man vitterligt begik shirk, skal man først forny sin shahada. Og skulle man i uvidenhed komme til at gøre noget forkert, selv hvis det skulle være shirk, skal man aldrig tvivle på, at Allah vil tilgive en.
Allah siger:
Sig: ’Mine tilbedere, jer der har syndet, fortvivl ikke over Allahs barmhjertighed. Allah tilgiver alle synder, for Han er den mest tilgivende og mest barmhjertige’.På Arabisk

Skulle man have gjort noget slemt, selv hvis det skulle være shirk, skal man følge trinene for at søge tilgivelse:
- Ved at stoppe handlingen
- Være oprigtigt ked af det og angre for at have gjort det
- Være opsat på ikke at gøre det igen
Hvis man følger disse tre, vil det være som om, at man aldrig har syndet.
Samtidig er det godt at lave dhikr og sige du’a (ihukomme Allah) ved f.eks. at sige:
“Allahumma, ya muqallib al-qulub, thabbit qalbi ala deenik” -
“Allah, dig der har kontrol over hjerterne, hold mit hjerte fast på din religion.”
Ofte kommer man til at gøre forkerte ting pga. indflydelse fra venner, tv, musik eller andet.
Et middel til at undgå at gøre sådan i fremtiden er, at erstatte sådanne ting med ting, der vil huske en på Islam og Allah. F.eks. ved at læse og lære om Islam, læse Koranen og prøve at få familien til at være sammen om det.
Og Allah ved bedst,
Waseem Hussain.
Kilde
Muhammad ibn Mustafa ibn Uthman al-Husaini al-Khadimi (d. 1762) var en Hanafi-lærd fra Tyrkiet. Han blev født i konya, og blev senere underviser i Hagia Sophia moskeen i Istanbul.
Bariqa al-Mahmudiyya er en uddybende kommentar til Imam Birgivi’s grundtekst kaldet ”Tariqa al-Muhammadiyya”. Bariqa al-Mahmudiyya er en bog, der udemærker sig ved ikke kun at beskæftige sig med fiqh, men også inddrager de indre dimensioner, og bevæger sig ind emner og problemstillinger som andre hanafi-fiqh bøger ikke ville gøre. Bariqa al-mahmudiyya er derfor en helt usædvanlig ressource for virkelig at kunne forstå, hvordan hanafi-fiqh virkelig fungerer, og det er slet ikke ualmindeligt, at man finder forklaringen på en problemstilling her, som man ikke vil kunne finde andre steder.
Muhammad Ali al-Bakri al-Siddiqi (d. 1647) kendt som ibn Allan. Han var en shafi lærd fra Mekka, og er mest kendt for sit arbejde indenfor tafsir og hadith.
Dalil al-Falihin er en grundig gennemgang af Imam Nawawis bog: 'Riyad al-Salihin'.
Abdurrauf ibn Zain al-Abidin al-Haddadi al-Manawi (d. 1621) var en stor shafi-lærd i Kairo, Egypten. Han mestrerede de islamiske videnskaber, og selvom han er mest kendt for sit arbejde indenfor hadith, så har han også adskillige værker indenfor aqida, der dog ikke er udgivede.
Faid al-Qadir er en kommentar skrevet af Manawi til Suyutis hadith samling kaldet Jami al-Saghir. Selve Jami al-Saghir er et opsummeret kompendium af de hadith, der findes i de kendte hadith-samlinger som f.eks. Bukhari og Muslim.Faid al-Qadir er så Manawis kommentar til hver enkel af de hadith. Faid al-Qadir giver et godt overblik over hadithenes betydning og uddyber og forklarer dem på en let og ikke for kompliceret måde..
Abu Hamid Muhammad al-Ghazali (d. 1111) blev født i Tus, Iran og begyndte som ung at sudere Islam. Hans store viden og dygtige evner indenfor at kunne debattere gjorde, at han hurtigt blev udpeget som underviser i al-Nizamiyya i Baghdad. Han blev hurtigt kendt som en stor og fremtrædende lærd med mange elever, elsket og ophøjet af alle. Men da hans popularitet var på sit højest forlod han alt dette for i stedet at følge en vej af afholdenhed og fattigdom som en ukendt person ved pludseligt at flytte til Damskus. Her levede han i stor fattigdom i ca. 10 år, hvor han blandt andet skrev sin kendte bog 'Ihya Ulum al-Din'. Herefter vendte han igen tilbage til at undervise.
Han var kendt som en lærd indenfor alle de islamiske videnskaber, havde stor spirituel indsigt og var om nogen en ekspert indenfor især aqida og mestrede at kunne bevise Islams sandhed og modbevise andre grupper. Han satte sig eksempelvis grundigt ind i filosoffernes teorier og metoder, til en grad hvor han blev kendt som filosof, hvorefter han var i stand til at modbevise dem ved brug af deres metoder. Det er blandt andet pga. evner som disse og hans store forsvar for Islams sandhed og viden idenfor aqida, at imam Ghazali fik titlen "Hujjat al-Islam" (Islams bevis).
Ihya Ulum al-Din er en af største bøger, der nogensinde er skrevet indenfor de islamiske videnskaber. Det er en komplet opstilling af, hvordan man bør indrette sit liv som muslim, både i forhold til de ydre fiqh-aspekter, men i høj grad i forhold til de indre dimensioner i form af opførsel, moral og lignende.
Abu Thana Shihab al-Din al-Hasani al-Alusi (d. 1854) blandt nyeres tids største ærde i Irak. Han blev født i Irak, hvor han også døde. I starten fulgte han shafi-skolen, men skiftede senere til hanafi-skolen, og udemærkede sig ved at blive en ekspert indenfor den. Hans mest kendte bog er hans tafsir, Ruh al-Ma'ani.
Ruh al-Ma'ani er en af nyere tids bedste og mest grundige uddybninger af Koranens betydninger. Skrevet af den irakiske lærd Alusi går denne tafsir i dybden med alle aspekter af koranversenes betydninger. Den er særlig nyttig i forhold til hanafi-fiqh, da forfatteren, imam Alusi, også er hanafi og af og til inddrager fiqh-diskussioner.
Yahya ibn Sharaf al-Nawawi (d. 1277) var fra Syrien, og flyttede som ung til Damskus for at studere. Han regnes for at være blandt de største lærde indenfor både hadith og Shafi-fiqh. Han var kendt for sin store standhaftighed og afholdenhed fra denne verdens ting, og brugte al sin tid på at studere, undervise og skrive.
Sharh Muslim er Imam Nawawis kommentar til Sahih Muslim. I Sharh Muslim går imam Nawawi i detaljer med hver enkel hadith, og forklarer ordenes betydning, deres grammatiske funktion, analyserer hadith-berettere og hadith-kæden, uddyber og forklarer meningen med hadithen og fremhæver pointer i aqida, fiqh og meget andet. En helt igennem uundværlig ressource for enhver, der ønsker at forstå hadithene i Sahih Muslim.
Har du spørgsmål til ovenstående?











