Jeg læste dette vers i Koranen og vil gerne vide, hvad det betyder:
En mand der laver zina (hor), må kun gifte sig med en kvinde, der laver zina, eller med en kvinde, der tilbeder flere guder (mushrik); og en kvinde, der laver zina, må kun blive gift med en mand, der laver zina, eller en mand, der tilbeder flere guder (mushrik). For de troende er dette forbudt. (Surat al-Nur, kapitel 24, vers 3)
Betyder verset, at hvis man har lavet zina, så må man ikke blive gift med en jomfru? Hvad hvis man bad om tilgivelse for det, må man så stadig ikke?
Må Allahs fred og velsignelser være med Profeten Muhammad.
Assalamu Alaykum Warahmatullah.
Hvad der menes med zina er sex eller anden intim omgang udenfor ægteskabets rammer.
Verset er åbenbaret for at vise alvorligheden af zina, og hvordan det påvirker ens opførsel og forhold til andre mennesker.
Det beskriver folk, der er involveret i zina, stadig gør det eller er på udkig efter at gøre det, og hvordan en sådan attitude kun fører til, at man finder ligesindede, og ender med at være sammen med mennesker, der har mistet anstændighed og moral.
Verset omhandler ikke folk, der engang har lavet zina og siden er stoppet, har angret og bedt om tilgivelse for det.
Ulama (muslimske lærde) angiver forskellige fortolkninger af verset, herunder:
- At bliver man først kendt som en, der laver zina, så finder man kun en ægtefælle, der er i samme situation og også er kendt for at lave zina.
- At den, der laver zina, kun kigger efter andre, der laver zina, sådan så de kan lave zina med hinanden.
- At en mand, der ikke går op i sin religion, vil foretrække at gifte sig med en kvinde, der er på samme måde. Mens en mand, der går op i sin religion, vil foretrække at gifte sig med en kvinde, der også går op i den.
- At man ikke skal gifte sig med dem, der er aktivt involveret i synder som zina og ikke ser noget galt i dem, for deres moralske forfald gør, at de ikke er værd at have som livspartnere.
- At der med ordet ’nikah’ menes samleje. Dvs. ”En mand der laver zina har samleje med en kvinde, der dermed også laver zina”. Sådan så begge er lige skyldige i at have samleje med hinanden på den måde.
Der er også andre fortolkninger af det, men dette er nok de mest relevante i denne sammenhæng.
En ansvarlig muslim skal fokusere på ægteskab for dermed at stifte familie og tage ansvar.
Det vi bør huske er, at verset egentlig er en reminder til os om, at det ikke er tilladt at lede efter andre, der er involveret i zina, for at få tilfredsstillet sine lyster med vedkomne.
Det ender med at blive et mål i sig selv at kunne prøve forskellige personer og deres kroppe af, og hele tiden hoppe videre til den næste. Man finder ingen ro i det, det ødelægger ens psyke og vil kun bringe en ud til mennesker, der har mistet anstændighed, selvrespekt og moral.
I verset er der især et tegn og advarsel til dem, der dag ud og ind kigger efter det modsatte køn på skolen, gaden og det, der er værre, og sukker efter at kunne få lov til at være sammen med dem, velvidende at de er sammen med alle mulige andre, og aldrig vil stifte familie med dem.
Det er egentlig denne tanke, og dette begær efter at lave zina og være ”letlevende”, som Allah snakker om.
At stræbe efter at blive tilfredsstillet af mænd eller kvinder, der befinder sig i moralsk forfald, er ikke noget, der er en muslim værdigt, og heller ikke noget, der er nogen fremtid i.
Ved at lave zina med andre, der ikke ser noget forkert i at lave zina, kan man nemt stikke af fra sit menneskelige ansvar.
Kun krystere og svage personer, der ikke tør tage ansvar og ikke vil leve op til forpligtigelser, er interesseret i sådanne ansvarsløse handlinger som zina.
Og det er ikke, hvordan Islam opfordrer muslimer til at være.
Se også:
Verset om, at dårlige og urene kvinder hører til dårlige og urene mænd (Nur 24:26)
Har ens kommende ægtefælle krav på at vide alt om ens fortid?
Må Allah holde os alle beskyttede fra alle synder, og give os al styrken til at tage ansvar og leve op til vores forpligtigelser.
Og Allah ved bedst,
Waseem Hussain.
Kilde
Fakhr al-Din al-Razi (905-993) var en af de absolut største islamiske lærde nogensinde. Han var ekspert indenfor emner som Aqida, Mantiq (logik) og Filosofi, og ofrede sit liv til at bevise Islams sandhed overfor ikke-muslimer og modbeviste også mange afvigende muslimske sekter. Mange af hans argumenter bruges den dag i dag for at bevise Islams sandhed. Han har skrevet uvuderlige bøger indenfor især aqida, mantiq, tafsir og usul al-fiqh.
Imam Razis Mafatih al-Ghaib er en af de mest kendte og pålidelige tafsir-bøger (kommentarer til Koranen), der findes. Det er en tafsir på adskillige bind, hvor koranversene forklares på en meget organiseret og systematisk måde. Imam razi går ofte i meget dybe videnskabelige,intellektuelle og filosofiske detaljer omkring beviser for, at Islam er sand. Graden af detaljer og opstilling er uden lige, men dens sværhedsgrad gør, at det stort set kun er noget, der kan læses og forstås af folk med en islamisk uddannelse bag sig.
Abu Thana Shihab al-Din al-Hasani al-Alusi (d. 1854) blandt nyeres tids største ærde i Irak. Han blev født i Irak, hvor han også døde. I starten fulgte han shafi-skolen, men skiftede senere til hanafi-skolen, og udemærkede sig ved at blive en ekspert indenfor den. Hans mest kendte bog er hans tafsir, Ruh al-Ma'ani.
Ruh al-Ma'ani er en af nyere tids bedste og mest grundige uddybninger af Koranens betydninger. Skrevet af den irakiske lærd Alusi går denne tafsir i dybden med alle aspekter af koranversenes betydninger. Den er særlig nyttig i forhold til hanafi-fiqh, da forfatteren, imam Alusi, også er hanafi og af og til inddrager fiqh-diskussioner.
Abdullah ibn Umar ibn Ali al-Baidawi (d. 1286) er fra området ved Shiraz i det nuværende Iran. Baidawi var en enestående lærd, der især mestrede de discipliner, der relaterer sig til aqida og mantiq (logik), og har skrevet meget avancerede bøger indenfor disse. Derudover udemærkede han sig også som en lærd indenfor shafi-skolen, og hans store viden gjorde ham blandt andet til dommer i Shiraz.
Tafsir Baidawi er en tafsir skrevet af aqida og mantiq (logik) eksperten Qadi al-Baidawi. Denne tafsir indeholder avancerede aqida og mantiq aspekter, ud over at den også uddyber de generelle betydninger af koranversene. Selve tafsiren er dog skrevet på en meget komprimeret og kompakt måde, der gør at man ofte skal benytte en hashiya (ekstra-kommentar) til at forstå den.
Abu Muhammad al-Husain ibn Muhammad al-Farra al-Baghawi (d. 1122) var en shafi lærd tæt ved Merv i det nuværende Iran. Han er kendt for sit store arbejde indenfor især hadith.
Ma'alim al-Tanzil er en kort hadith baseret uddybning af Koranens betydninger.
Muhammad Tahir ibn Ashur (d. 1973) var en ledende maliki lærd fra Tunesien. Han har skrevet et utal af bøger, hvoraf mange endnu ikke er udgivede.
al-Tahrir Wa al-Tanvir er også kendt som 'Tafsir Ibn Ashur'. Det er en af nyere tids bedste og mest grundige uddybninger af Koranens betydninger. Skrevet af den tunesiske lærd Ibn Ashur går denne tafsir især i dybden med de sproglige betydninger de enkelte ord i koranversene har.
Muhammad ibn Ahmad ibn Farh al-Ansari al-Qurtubi (d. 1273) er blandt de største lærde fra det muslimske Spanien. Han levede i Cordoba, i Spanien, der var datidens europæiske videncenter, og han var blandt de største lærde i området. Han fulgte maliki-skolen, og har skrevet forskellige bøger i de islamiske videnskaber, herunder hadith og tafsir.
al-Jami Li Ahkam al-Quran eller bare kaldet 'Tafsir Qurtubi' er den andalusiske imam qurtubis tafsir, der benytter sig meget af hadith, men hvor Imam Qurtubi også går ind og selvstændigt uddyber koranversene.
Abu Jafar Muhammad ibn Jarir al-Tabari (d. 923) er blandt den islamiske histories største lærde. Det berettes om ham, at han var blandt de sidste til at kunne lave selvstændig ijtihad (udledning) og have sin egen lovskole. Han rejste meget rundt i det islamiske rige, og slog til sidst ned i Baghdad, hvor han døde. Han har skrevet mange bøger, hvoraf de mest kendte er hans Tafsir af Koranen, samt hans opsamling af verdenshistorien.
Jami al-Bayan eller bare kaldet 'Tafsir Tabari' er en massiv hadith baseret uddybning af Koranens betydninger. I denne tafsir benytter imam tabari sig meget af hadith, og forskellige sahaba, tabieen og lærdes udtalelser i forhold til, hvad koranversene og ordene betyder. Ofte lister imam Tabari adskillige holdninger op, og i nogle tilfælde udvælger han, hvilke der er forkerte og hvilke der er korrekte.
Har du spørgsmål til ovenstående?
