Hvad skal jeg gøre, hvis noget af mit hår falder ud af mit tørklæde, når jeg beder? Bryder det bønnen, eller må jeg godt sætte det ind igen?
Må Allahs fred og velsignelser være med Profeten Muhammad.
Assalamu Alaykum Warahmatullah.
Det har ikke indflydelse på bønnen, hvis lidt hår falder ud af tørklædet.
Det er ikke noget, man behøver at tænke for meget over, og man skal ikke afbryde bønnen, hvis det sker. Hvis det sker, kan man godt, med små bevægelser, putte håret tilbage under tørklædet igen, uden at det bryder bønnen.
Det er kun hvis ¼ af al ens hår falder uden for tørklædet, i længere tid end det tager at sige subhanallah tre gange, at det vil bryde bønnen.
I praksis er det ikke noget, der normalt sker, hvis man har bundet tørklædet rigtigt, og derfor behøver man ikke at tænke for meget over det.
Så selv hvis man kan se lidt af pandehåret, fordi tørklædet flyttede sig, så vil det ikke bryde bønnen.
Det betyder ikke, at man bevidst skal sætte tørklædet sådan. Men det betyder bare, at skulle tørklædet rykke sig en smule, og lidt af håret bliver synligt under bønnen, så vil det ikke bryde bønnen.
Hvis man binder sit tørklæde fornuftigt, så håret er dækket, vil der typisk ikke opstå noget problem.
Og Allah ved bedst,
Waseem Hussain.
Kilde
Zain al-Din Ibn Ibrahim Ibn Nujaym (d. 1562) blev født i Kairo. Han blev en af Egyptens største lærde og underviste og skrev meget, og var meget optaget af at hjælpe og løse folk med deres problemer i dagligdagen. Ibn Nujaym og hans forklaringer og diskussioner benyttes meget af de lærde efter hans tid, og hans holdninger tillægges også stor betydning. Han har efterladt et utal af bøger indenfor hanafi-fiqh, hvoraf nogle endnu ikke er udgivet.
Ashbah wa al-Nazair er en bog der samler og tydeliggører principper, der gælder indenfor Hanafi-fiqh. Det er en bog, der fungerer som en uundværelig ressource for lærde i forhold til forståelsen af fiqh. Bogen er skrevet for avancerde studerende, der allerede har et solidt og komplet kendskab til alle facetter af Hanafi-fiqh.
Abu al-Ikhlas Hasan ibn Ammar ibn Ali al-Shurunbulali (d. 1659) flyttede som ung til Kairo, hvor han studerede med datidens lærde i blandt andet al-Azhar. Han var kendt som en dygtig elev, og blev senere selv underviser og gjort til datidens reference for fatwa indenfor Hanafi-skolen i området. Hans store viden gjorde ham i stand til at verificere indenfor forskellige holdninger i Hanafi-skolen, og han efterlod en række tekster, som f.eks. Nur al-Idah, der stadigvæk studeres den dag i dag.
Imdad al-Fattah er den mest udførelige sharh (kommentar) som Shurunbulali har skrevet til sin grundtekst kaldet ”Nur al-Idah”. Bogen begrænser sig til ’ibadat’ (tahara, bønnen, fasten, zakat og hajj), men til gengæld går imam Shurunbulali i dybe detaljer indenfor især tahara, bønnen og fasten. Bogen udemærker sig ved at være sat op på en meget systematisk måde og inddrage mange detaljerede problemstillinger, og give beviser i form af hadith og koranvers.
Muhammad Amin ibn Umar ibn Abdil-Aziz Abidin (d. 1836) var nyere tids største lærd indenfor Hanafi-skolen. Han kommer fra en familie af lærde, og levede i Syrien, hvor han blev byens autoritet indenfor at give fatwa. Ibn Abidin var kendt som en stor lærd, der mestrede både de ydre og indre dimensioner af de islamiske regler. Han kaldes for "khatam al-muhaqqiqin" (de verificerendes segl), hvilket skyldes det store arbejde han gjorde med henblik på at forstå, forene og vægte de stærkeste holdninger i Hanafi-skolen. Hans store arbejde indenfor Hanafi-skolen gør, at hans holdninger og argumentationer tillæges stor betydning i Hanafi-skolen.
Radd al-Muhtar er en af de absolut vigtigste bøger i hanafi-skolen. Det er en massiv og detaljeret hashiya (ekstra-kommentar) som Ibn Abidin har skrevet til Imam Haskafi’s Durr al-Mukhtar. Ibn Abidin døde inden han kunne skrive bogen helt færdig. Det er en af Hanafi-skolens absolut mest grundige og mest benyttede tekster, særligt i forbindelse med at give fatwa. I Radd al-Muhtar har forfatteren, Ibn Abidin, gjort et kæmpe arbejde, hvor han forener, hvad der udadtil ligner forskellige holdninger indenfor Hanafi-skolen. I utallige tilfælde går han ind og begrunder, hvorfor der i virkeligheden slet ikke er tale om forskellige holdninger, men bare er givet udtryk for to forskellige situationer. Derudover brillerer bogen også ved, at Ibn Abidin undersøgte alt hvad han kunne for at finde frem til den stærkeste holdning og angive den. Bogen indeholder også et utal af uundværlige principper for Hanafi-skolen, særligt i forbindelse med, hvordan holdninger skal vægtes, og hvordan fiqh-bøgerne forstås i detaljer. Bogen studeres i dag ofte kun delvist, særligt først når de studerende er på et meget højt niveau. I enkelte lande, som f.eks. Syrien studeres bogen helt.
Fakhr al-Din Abu Muhammad al-Zailai (d. 743H) er hans kaldenavn. Hans rigtige navn er faktisk Uthman ibn Ali. Han er fra et område ved Sudan kaldet Zaila'. Han tog til Kairo i 705H, og blev en af sin tids største lærde i de Egyptiske områder. Han var kendt for sin dybe tilgang til fiqh. Hans holdninger citeres ofte i bøger skrevet efter ham, og han er at regne for blandt de lærde, hvis holdninger har stor vægt i hanafi-skolen.
Tabyin al-Haqaiq er en de mest gennemførte og pålidelige tekster i Hanafi-fiqh, og bruges som en stærk reference. Det er en massiv kommentar på adskillige bind skrevet til grundteksten "Kanz al-Daqaiq". Bogen udemærker sig ved, at gå i dybe detaljer for bevisførelse af holdningerne i hanafi-skolen, samt ved grundigt at redegøre for de underliggende årsager bagved forskellige holdninger i hanafi-skolen. Bogen studeres i dag ofte kun delvist, typisk først når man har nået et rimeligt avanceret nivau indenfor hanafi-fiqh.
Har du spørgsmål til ovenstående?











