Er ens bønner udgyldige, hvis man ikke reciterer korrekt? Mange hvis ikke alle pakistanere, har f.eks. ikke lært den rette måde at recitere på, men mere med en urdu (pakistansk) accent, dvs. at der egentlig ikke reciteres på korrekt arabisk. Hvad skal en person så gøre i dette tilfælde? Lære den helt korrekte måde at recitere på?
Må Allahs fred og velsignelser være med Profeten Muhammad.
Assalamu Alaykum Warahmatullah.
Fejl i recitationen pga. accent har ikke indflydelse på bønnens gyldighed.
Den accent som mange pakistanere, tyrkere, selv også arabere og andre reciterer Koranen på, vil ikke gøre bønnen ugyldig.
Det betyder, at fejl som at læse ? (den kraftige haa) som om det var ? (den dybe haa), læse ? (tha) som om det var ? (sa) eller udtale ? (ayn) som om det var ? (alif) ikke vil få indflydelse på bønnen.
Med hensyn til hvad man skal gøre, så skal enhver muslim lære at læse Koranen og gøre sit bedste for at fjerne fejl (som ovenstående), så vidt muligt.
Det betyder ikke, at man absolut skal lære at læse med punktlig præcision eller kunne læse uden nogen accent overhovedet, men man skal, i forhold til ens omstændigheder, gøre sit bedste for at prøve at lære at læse nogenlunde tilfredsstillende uden alvorlige fejl.
I sidste ende bør enhver muslim stræbe efter at lære at læse Koranen korrekt, men fejl i recitationen bør aldrig holde en tilbage fra at læse Koranen.
Det er blandt vores mangler og fejl i dag, at vi negligerer Koranen til en grad, hvor vi ikke lærer at læse den, eller hvis vi kan, så læser vi den ikke, lader den ligge og flyde på gulvet, bruger den som hovedpude eller det, der er værre.
Og til Allah klager vi vores nød.
Og Allah ved bedst,
Waseem Hussain.
Kilde
Muhammad ibn Mustafa ibn Uthman al-Husaini al-Khadimi (d. 1762) var en Hanafi-lærd fra Tyrkiet. Han blev født i konya, og blev senere underviser i Hagia Sophia moskeen i Istanbul.
Bariqa al-Mahmudiyya er en uddybende kommentar til Imam Birgivi’s grundtekst kaldet ”Tariqa al-Muhammadiyya”. Bariqa al-Mahmudiyya er en bog, der udemærker sig ved ikke kun at beskæftige sig med fiqh, men også inddrager de indre dimensioner, og bevæger sig ind emner og problemstillinger som andre hanafi-fiqh bøger ikke ville gøre. Bariqa al-mahmudiyya er derfor en helt usædvanlig ressource for virkelig at kunne forstå, hvordan hanafi-fiqh virkelig fungerer, og det er slet ikke ualmindeligt, at man finder forklaringen på en problemstilling her, som man ikke vil kunne finde andre steder.
Ibrahim ibn Muhammad ibn Ibrahim al-Halabi (d. 1549) var en Hanafi lærd fra Halab i Syrien. Han var en eminent lærd, der studerede både i Halab, Egypten og Tyrkiet, og endte med at slå sig ned i Istanbul, hvor underviste og også døde. Han er blandt andet forfatter til den kendte matn 'Multaqa al-Abhur', der samler indholdet af to andre tekster: Wiqaya og Kanz al-Daqaiq.
Halabi Kabir er den mest udførelige sharh (kommentar) som Imam Halabi har skrevet til grundteksten ”Munyatu al-Musalli”. Bogen begrænser sig til tahara og bønnen, går til gengæld i meget dybe detaljer og inddrager et utal af forskellige problemstillinger, og man ofte finde svar på avancerede emner indenfor tahara og bønnen her. Halabi Kabir er en meget nyttig tekst indenfor ibadat, og supplerer tekster som f.eks. 'Maraqi al-Falah'
Ahmad ibn Muhammad ibn Ismail al-Duqati al-Tahtawi (d. 1812) er blandt de største lærde indenfor hanafi fiqh indenfor de sidste 200 år. Han flyttede til Kairo som ung, og studerede på Azhar-instituttet under datidens ledende lærde, og han blev senere sin tids største lærd indenfor Hanafi fiqh.
Hashiyat Maraqi er imam Tahtawis ekstra-kommentar til Shurunbulalis ’Maraqi al-Falah’. I Hashiyat Maraqi uddyber og forklarer imam Tahtawi på glimrende vis mange uklare punkter i Maraqi al-Falah. Derudover tilføjer han også mange nyttige punkter, og samlet set er Hashiyat Maraqi helt igennem uundværlig, hvis man ønsker at forstå Maraqi al-Falah i detaljer.
Har du spørgsmål til ovenstående?
