logo
FacebookTwitterFeedYoutube
01 Sep 2011
Det er bedre at være alene end at sidde med de forkerte, men det er bedre at sidde med de gode end at være alene.
- Dagens hadith er fra: Mustadrak
Svardatabase Bønnen Hvad Der Bryder og Ikke Bryder Bønnen Bryder det wudu at grine og smile under bønnen?

Bryder det wudu at grine og smile under bønnen?

 Hvad hvis man kommer til at grine under bønnen? Jeg har hørt, at det bryder ens wudu, men hvad hvis man kun smiler?

I Allahs navn, Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige.
Må Allahs fred og velsignelser være med Profeten Muhammad.

Assalamu Alaykum Warahmatullah.

Der er tre niveauer af at grine/smile under bønnen:

  1. At smile: Dvs. uden at man laver nogen lyd fra munden. Dette vil hverken bryde wudu eller bønnen.
  2. At grine svagt: Dvs. sådan at der kommer en lyd fra munden, men den er så svag, at hvis der var en person ved siden af en selv, så kunne han ikke høre det. Dette vil bryde ens bøn, men ikke ens wudu.
  3. At grine højlydt: Dvs. sådan at der kommer en lyd fra munden, og den er så høj, at hvis der var en person ved siden af en selv, så kunne han godt høre det. Dette vil bryde både ens wudu og bøn (dog ikke for børn)

Det gør ingen forskel om man gør det med vilje, en fejl, ved et uheld eller andet.

Den eneste undtagelse til det er, hvis det sker som følge af forhold i bønnen.Dvs. ting som at hvis man tænker over Allah, over Koranens betydning og lignende, og det får en til at græde eller grine, så vil det ikke have nogen indflydelse på bønnen.

Tværtimod vil det være et udtryk for, at man virkelig beder med oprigtighed og virkelig kan mærke Allahs tilstedeværelse.


Og Allah ved bedst,

Waseem Hussain.


Kilde
Sharh al-Wiqaya, af Sadr al-Sharia
 
Forfatter
Ubaidallah ibn Masud ibn Mahmud ibn Sadr al-Sharia Ahmad al-Mahbubi (d. 1346) er fra en familie af store lærde indenfor Hanafi-fiqh. Han blev født i Bukhara i det nuværende Usbekistan, hvor han studerede fiqh. Han blev senere en ledende lærd indenfor især fiqh og usul. Han er en af de absolut stærkeste lærde indenfor Hanafi-skolen, og har blandt andet skrevet grundteksten (matn) Nuqaya. Hans dybe kendskab til den islamiske regler gav ham titlen "Sadr al-Sharia al-Asghar" ('Shariaens Stolthed, den lille').
Bog
Sharh Wiqaya er en kommentar (sharh) skrevet til en af de stærkeste grundtekster i hanafi-skolen, wiqaya. Sharh Wiqaya er en meget kort og præcis kommentar, hvor forfatteren, Sadr al-Sharia, formår at inddrage forskellige dybe emner som usul og hadith på en meget intensiverende måde. Der er skrevet et utal af ekstra-kommentarer (hashiya) til Sharh Wiqaya og der er endda andre bøger som Durar al-Hukkam og al-Idah Sharh al-Islah, der i høj grad bygges op omkring at præcisere og korrigere, hvad der er skrevet i Sharh Wiqaya. Sharh Wiqaya studeres i dag bredt i den muslimske verden.
 
Tabyin al-Haqaiq, af Zailai
 
Forfatter
Fakhr al-Din Abu Muhammad al-Zailai (d. 743H) er hans kaldenavn. Hans rigtige navn er faktisk Uthman ibn Ali. Han er fra et område ved Sudan kaldet Zaila'. Han tog til Kairo i 705H, og blev en af sin tids største lærde i de Egyptiske områder. Han var kendt for sin dybe tilgang til fiqh. Hans holdninger citeres ofte i bøger skrevet efter ham, og han er at regne for blandt de lærde, hvis holdninger har stor vægt i hanafi-skolen.
Bog
Tabyin al-Haqaiq er en de mest gennemførte og pålidelige tekster i Hanafi-fiqh, og bruges som en stærk reference. Det er en massiv kommentar på adskillige bind skrevet til grundteksten "Kanz al-Daqaiq". Bogen udemærker sig ved, at gå i dybe detaljer for bevisførelse af holdningerne i hanafi-skolen, samt ved grundigt at redegøre for de underliggende årsager bagved forskellige holdninger i hanafi-skolen. Bogen studeres i dag ofte kun delvist, typisk først når man har nået et rimeligt avanceret nivau indenfor hanafi-fiqh.
 




Har du spørgsmål til ovenstående?

Tryk her for at sende et uddybende spørgsmål

Uddybende spørgsmål til svaret:
Ugyldig email. Ugyldig email.
Indtast din emailadresse (*)

Ugyldig email.
Skriv dit spørgsmål her (*)

Du skal skrive et spørgsmål.
Må spørgsmålet offentliggøres? (*)     
Du skal vælge en


 

Om Haya.dk

Haya.dk er en islamisk videnportal med fokus på spørgsmål & svar, oprettet for at imødekomme danske muslimers behov for pålidelig islamisk viden.

Haya.dk tager udgangspunkt i Ahl al-Sunna wa al-Jama'a (sunni-islam).

Haya.dk er et selvstændigt privat intiativ og tilhører ikke nogen islamisk gruppering eller organisation.

Med opbakning fra



Du er her Svardatabase Bønnen Hvad Der Bryder og Ikke Bryder Bønnen Bryder det wudu at grine og smile under bønnen?