Hvis man har lavet ghusl og bagefter opdager, at det ligner, at der er et mikroskopisk område, der ser tørt ud på ens krop, skal ens ghusl så laves om igen?
Må Allahs fred og velsignelser være med Profeten Muhammad.
Assalamu Alaykum Warahmatullah.
Udgangspunktet i ens handlinger er, at de er udført korrekt og gyldigt, indtil andet med sikkerhed er bevist.
Dette kan man godt tage udgangspunkt i, når man udsættes for tvivl om hvorvidt man nu vaskede alting rigtigt og lignende.
Det er ikke meningen, at vi skal stå og undersøge vores krop bagefter, for at se om der mon er en mikroskopisk plet vi ikke fik vasket eller ej.
Sådanne ting behøver man ikke spekulere over. Ens ghusl er gyldig, hvis man har vasket hele kroppen. Har man stået under bruseren og sørget for at vaske sin krop rigtigt, så har man med garanti også fået vasket alting.
Der er ingen grund til, at man bagefter skal undersøge sin krop fra alle mulige og umulige vinkler, for at se om der nu mangler noget eller ej.
Og Allah ved bedst,
Waseem Hussain.
Kilde
Zain al-Din Ibn Ibrahim Ibn Nujaym (d. 1562) blev født i Kairo. Han blev en af Egyptens største lærde og underviste og skrev meget, og var meget optaget af at hjælpe og løse folk med deres problemer i dagligdagen. Ibn Nujaym og hans forklaringer og diskussioner benyttes meget af de lærde efter hans tid, og hans holdninger tillægges også stor betydning. Han har efterladt et utal af bøger indenfor hanafi-fiqh, hvoraf nogle endnu ikke er udgivet.
Ashbah wa al-Nazair er en bog der samler og tydeliggører principper, der gælder indenfor Hanafi-fiqh. Det er en bog, der fungerer som en uundværelig ressource for lærde i forhold til forståelsen af fiqh. Bogen er skrevet for avancerde studerende, der allerede har et solidt og komplet kendskab til alle facetter af Hanafi-fiqh.
Muhammad Amin ibn Umar ibn Abdil-Aziz Abidin (d. 1836) var nyere tids største lærd indenfor Hanafi-skolen. Han kommer fra en familie af lærde, og levede i Syrien, hvor han blev byens autoritet indenfor at give fatwa. Ibn Abidin var kendt som en stor lærd, der mestrede både de ydre og indre dimensioner af de islamiske regler. Han kaldes for "khatam al-muhaqqiqin" (de verificerendes segl), hvilket skyldes det store arbejde han gjorde med henblik på at forstå, forene og vægte de stærkeste holdninger i Hanafi-skolen. Hans store arbejde indenfor Hanafi-skolen gør, at hans holdninger og argumentationer tillæges stor betydning i Hanafi-skolen.
Radd al-Muhtar er en af de absolut vigtigste bøger i hanafi-skolen. Det er en massiv og detaljeret hashiya (ekstra-kommentar) som Ibn Abidin har skrevet til Imam Haskafi’s Durr al-Mukhtar. Ibn Abidin døde inden han kunne skrive bogen helt færdig. Det er en af Hanafi-skolens absolut mest grundige og mest benyttede tekster, særligt i forbindelse med at give fatwa. I Radd al-Muhtar har forfatteren, Ibn Abidin, gjort et kæmpe arbejde, hvor han forener, hvad der udadtil ligner forskellige holdninger indenfor Hanafi-skolen. I utallige tilfælde går han ind og begrunder, hvorfor der i virkeligheden slet ikke er tale om forskellige holdninger, men bare er givet udtryk for to forskellige situationer. Derudover brillerer bogen også ved, at Ibn Abidin undersøgte alt hvad han kunne for at finde frem til den stærkeste holdning og angive den. Bogen indeholder også et utal af uundværlige principper for Hanafi-skolen, særligt i forbindelse med, hvordan holdninger skal vægtes, og hvordan fiqh-bøgerne forstås i detaljer. Bogen studeres i dag ofte kun delvist, særligt først når de studerende er på et meget højt niveau. I enkelte lande, som f.eks. Syrien studeres bogen helt.
Fakhr al-Din Abu Muhammad al-Zailai (d. 743H) er hans kaldenavn. Hans rigtige navn er faktisk Uthman ibn Ali. Han er fra et område ved Sudan kaldet Zaila'. Han tog til Kairo i 705H, og blev en af sin tids største lærde i de Egyptiske områder. Han var kendt for sin dybe tilgang til fiqh. Hans holdninger citeres ofte i bøger skrevet efter ham, og han er at regne for blandt de lærde, hvis holdninger har stor vægt i hanafi-skolen.
Tabyin al-Haqaiq er en de mest gennemførte og pålidelige tekster i Hanafi-fiqh, og bruges som en stærk reference. Det er en massiv kommentar på adskillige bind skrevet til grundteksten "Kanz al-Daqaiq". Bogen udemærker sig ved, at gå i dybe detaljer for bevisførelse af holdningerne i hanafi-skolen, samt ved grundigt at redegøre for de underliggende årsager bagved forskellige holdninger i hanafi-skolen. Bogen studeres i dag ofte kun delvist, typisk først når man har nået et rimeligt avanceret nivau indenfor hanafi-fiqh.
Har du spørgsmål til ovenstående?
