I har tidligere svaret på spørgsmålet hvor svaret var at en kvinde med fletninger ikke behøver at vaske håret helt under ghusl. Hvad hvis håret er sat op i en knold ? Altså vil det sige, at hvis man ikke har en fletning SÅ SKAL man vaske håret helt ?
Må Allahs fred og velsignelser være med Profeten Muhammad.
Assalamu Alaykum Warahmatullah.
Undtagelsen med, at man kan nøjes med at vaske hårbunden, og ikke selve håret under ghusl, gælder kun for fletninger.
Hvis håret er sat op i en knold eller på andre måder, så skal man vaske al håret under ghusl.
Undtagelsen for fletninger gælder i øvrigt kun for kvinder.
Og Allah ved bedst,
Waseem Hussain.
Kilde
Fakhr al-Din Abu Muhammad al-Zailai (d. 743H) er hans kaldenavn. Hans rigtige navn er faktisk Uthman ibn Ali. Han er fra et område ved Sudan kaldet Zaila'. Han tog til Kairo i 705H, og blev en af sin tids største lærde i de Egyptiske områder. Han var kendt for sin dybe tilgang til fiqh. Hans holdninger citeres ofte i bøger skrevet efter ham, og han er at regne for blandt de lærde, hvis holdninger har stor vægt i hanafi-skolen.
Tabyin al-Haqaiq er en de mest gennemførte og pålidelige tekster i Hanafi-fiqh, og bruges som en stærk reference. Det er en massiv kommentar på adskillige bind skrevet til grundteksten "Kanz al-Daqaiq". Bogen udemærker sig ved, at gå i dybe detaljer for bevisførelse af holdningerne i hanafi-skolen, samt ved grundigt at redegøre for de underliggende årsager bagved forskellige holdninger i hanafi-skolen. Bogen studeres i dag ofte kun delvist, typisk først når man har nået et rimeligt avanceret nivau indenfor hanafi-fiqh.
Har du spørgsmål til ovenstående?











