logo
FacebookTwitterFeedYoutube
01 Sep 2011
Det er bedre at være alene end at sidde med de forkerte, men det er bedre at sidde med de gode end at være alene.
- Dagens hadith er fra: Mustadrak
Svardatabase Bønnen De Forskellige Typer af Bønner og Deres Bedetider Kan man slå sine missede bønner sammen med sinne nuværende sunna-bønner?

Kan man slå sine missede bønner sammen med sinne nuværende sunna-bønner?

Kan man slå sine missede bønner sammen med sinne nuværende sunna-bønner, og bede dem på samme tid? Kan man ikke bare slå dem sammen, så man beder f.eks. 4 rakat qada af Dhuhr sammen med de 4 rakat sunna før Dhuhr?

I Allahs navn, Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige.
Må Allahs fred og velsignelser være med Profeten Muhammad.

Assalamu Alaykum Warahmatullah.

Man kan ikke slå sine missede bønner og sine nuværende sunna-bønner sammen til en, og bede begge to på samme tid.

  • Ens sunna-bønner er nogle bønner man skal bede her og nu.
  • Ens missede bønner er nogle forsømte fard-bønner man skylder.

Det er to forskellige ting, og derfor skal de bedes hver for sig, og kan ikke slås sammen til en og samme bøn.

Det svarer til at have gæld fra en gammel regning og tro, at man betaler gælden af ved at betale den nye regning.

Skylder man f.eks. 500 kr som en gammel el-regning, og får man så en telefon-regning på 500 kr, så kan man ikke slå begge regninger sammen og betale begge med de samme 500 kr.

Nej, der skal nu 1000 kr til, 500 kr til den gamle el-regning og 500 kr til den nye telefonregning.

Det samme gælder for bønnen. Mangler man f.eks. at bede 4 rakat Dhuhr, så skal det bedes for sig. Og den nuværende Dhuhr’s sunnaer skal bedes for sig. De kan ikke slås sammen til den samme bøn.


Og Allah ved bedst,

Waseem Hussain.


Kilde
Bahr al-Raiq, af Ibn Nujaym
 
Forfatter
Zain al-Din Ibn Ibrahim Ibn Nujaym (d. 1562) blev født i Kairo. Han blev en af Egyptens største lærde og underviste og skrev meget, og var meget optaget af at hjælpe og løse folk med deres problemer i dagligdagen. Ibn Nujaym og hans forklaringer og diskussioner benyttes meget af de lærde efter hans tid, og hans holdninger tillægges også stor betydning. Han har efterladt et utal af bøger indenfor hanafi-fiqh, hvoraf nogle endnu ikke er udgivet.
Bog
Bahr al-Raiq er måske den største og mest detaljerede kommentar, der er skrevet til grundteksten 'Kanz al-Daqaiq'. I Bahr al-Raiq går Ibn Nujaym i meget dybe detaljer i alt fra beviser, årsager, forklaringer og diskussioner af forskellige holdninger i Hanafi-skolen. Ibn Nujaym nåede dog ikke at gøre bogen helt færdig, før han døde.
 
Radd al-Muhtar, af Ibn Abidin
 
Forfatter
Muhammad Amin ibn Umar ibn Abdil-Aziz Abidin (d. 1836) var nyere tids største lærd indenfor Hanafi-skolen. Han kommer fra en familie af lærde, og levede i Syrien, hvor han blev byens autoritet indenfor at give fatwa. Ibn Abidin var kendt som en stor lærd, der mestrede både de ydre og indre dimensioner af de islamiske regler. Han kaldes for "khatam al-muhaqqiqin" (de verificerendes segl), hvilket skyldes det store arbejde han gjorde med henblik på at forstå, forene og vægte de stærkeste holdninger i Hanafi-skolen. Hans store arbejde indenfor Hanafi-skolen gør, at hans holdninger og argumentationer tillæges stor betydning i Hanafi-skolen.
Bog
Radd al-Muhtar er en af de absolut vigtigste bøger i hanafi-skolen. Det er en massiv og detaljeret hashiya (ekstra-kommentar) som Ibn Abidin har skrevet til Imam Haskafi’s Durr al-Mukhtar. Ibn Abidin døde inden han kunne skrive bogen helt færdig. Det er en af Hanafi-skolens absolut mest grundige og mest benyttede tekster, særligt i forbindelse med at give fatwa. I Radd al-Muhtar har forfatteren, Ibn Abidin, gjort et kæmpe arbejde, hvor han forener, hvad der udadtil ligner forskellige holdninger indenfor Hanafi-skolen. I utallige tilfælde går han ind og begrunder, hvorfor der i virkeligheden slet ikke er tale om forskellige holdninger, men bare er givet udtryk for to forskellige situationer. Derudover brillerer bogen også ved, at Ibn Abidin undersøgte alt hvad han kunne for at finde frem til den stærkeste holdning og angive den. Bogen indeholder også et utal af uundværlige principper for Hanafi-skolen, særligt i forbindelse med, hvordan holdninger skal vægtes, og hvordan fiqh-bøgerne forstås i detaljer. Bogen studeres i dag ofte kun delvist, særligt først når de studerende er på et meget højt niveau. I enkelte lande, som f.eks. Syrien studeres bogen helt.
 




Har du spørgsmål til ovenstående?

Tryk her for at sende et uddybende spørgsmål

Uddybende spørgsmål til svaret:
Ugyldig email. Ugyldig email.
Indtast din emailadresse (*)

Ugyldig email.
Skriv dit spørgsmål her (*)

Du skal skrive et spørgsmål.
Må spørgsmålet offentliggøres? (*)     
Du skal vælge en


 

Om Haya.dk

Haya.dk er en islamisk videnportal med fokus på spørgsmål & svar, oprettet for at imødekomme danske muslimers behov for pålidelig islamisk viden.

Haya.dk tager udgangspunkt i Ahl al-Sunna wa al-Jama'a (sunni-islam).

Haya.dk er et selvstændigt privat intiativ og tilhører ikke nogen islamisk gruppering eller organisation.

Med opbakning fra



Du er her Svardatabase Bønnen De Forskellige Typer af Bønner og Deres Bedetider Kan man slå sine missede bønner sammen med sinne nuværende sunna-bønner?