Hvad skal man læse, hvis man misser en bøn, og skal læse den om (bede qada)? Skal man æse sunna-bønnerne også?
I Allahs navn, Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige.
Må Allahs fred og velsignelser være med Profeten Muhammad.
Må Allahs fred og velsignelser være med Profeten Muhammad.
Assalamu Alaykum Warahmatullah.
Når man skal bede en misset bøn (bede qada), behøver man kun at læse fard-delen og witr for Isha.
Det betyder, at man ikke behøver ikke læse de tilhørende sunna’er, når man beder en misset bøn (beder qada).
Ønsker man at bede sunna’erne også, så kan man godt gøre det. Men det er ikke et krav.
Som hovedregel kan man sige:
- Fard-delen skal altid læses qada
- Witr-delen skal altid læses qada
- Sunna-delen behøves ikke læses qada
Der er dog en undtagelse til dette:
Hvis man misser Fajr, og man beder den qada samme dag som man missede den, inden dhuhr går ind, så skal man også læse de to raka sunna. Hvis man beder den efter dhuhr er gået ind samme dag, eller senere end det, så skal man kun læse de to raka fard.
For hver enkel bøn betyder det:
- Hvis man misser Fajr, skal man læse to rakat sunna og to rakat fard qada, hvis man gør det inden dhuhr samme dag. Gør man det senere end dhuhr på den samme dag skal man kun læse to raka fard qada.
- Hvis man misser Dhuhr, skal man læse fire rakat fard qada.
- Hvis man misser Asr, skal man læse fire rakat fard qada.
- Hvis man misser Maghrib, skal man læse tre rakat fard qada.
- Hvis man misser Isha, skal man læse fire rakat fard og tre rakat witr qada.
- Hvis man misser Fredags-bønnen (jumma) i moskéen, skal man læse dhuhr selv. Misser man også dette, skal man læse fire rakat fard for dhuhr qada. En kvinde skal altså også bede fire rakat fard qada.
- Hvis man misser Taravih i moskéen, skal man læse det selv, hvis det er for samme dag. Misser man også dette, behøver man ikke læse noget dagen efter eller senere.
- Hvis man misser Eid-bønnen, skal man ikke læse noget i stedet for.
Og Allah ved bedst,
Waseem Hussain.
Kilde
Badai al-Sanai, af Kasani
Forfatter
Abu Bakr ibn Masud ibn Ahmad al-Kasani (d. 1191) er en af de store tidlige lærde i Hanafi-skolen. Han var fra Kazan ved området omkring det nuværende Usbekistan. Han studerede som ung under al-Samarqandi, forfatteren til Tuhfatu al-Fuqaha. Kasani giftede sig med Samarqandis datter, Fatima, hvor det siges, at hendes Mahr var, at Kasani skrev kommentaren 'Badai al-Sanai'. Senere i hans liv rejste han til de Syriske områder, hvor han bosatte sig i Halab og blev den ledende lærd der, hvor han serene døde.
Abu Bakr ibn Masud ibn Ahmad al-Kasani (d. 1191) er en af de store tidlige lærde i Hanafi-skolen. Han var fra Kazan ved området omkring det nuværende Usbekistan. Han studerede som ung under al-Samarqandi, forfatteren til Tuhfatu al-Fuqaha. Kasani giftede sig med Samarqandis datter, Fatima, hvor det siges, at hendes Mahr var, at Kasani skrev kommentaren 'Badai al-Sanai'. Senere i hans liv rejste han til de Syriske områder, hvor han bosatte sig i Halab og blev den ledende lærd der, hvor han serene døde.
Bog
Badai al-Sanai er en hel unik bog indenfor Hanafi-fiqh. Den er skrevet som en kommentar til Tuhfatu al-Fuqaha, og Badai al-Sanai udemærker sig ved at være struktureret på en helt igennem velgennemtænkt systematisk måde. I bogen har forfatteren, Kasani, bygget sin kommentar meget logisk, nærmest flowchart-agtigt op, og bogen er en af de mest detaljerede i forhold til at forstå dybere liggende problemstillinger i hanafi-skolen. Badai al-Sanai er en bog, der ofte kun studeres i uddrag, men i nogle områder, f.eks. Syrien studeres den hele den dag i dag.
Badai al-Sanai er en hel unik bog indenfor Hanafi-fiqh. Den er skrevet som en kommentar til Tuhfatu al-Fuqaha, og Badai al-Sanai udemærker sig ved at være struktureret på en helt igennem velgennemtænkt systematisk måde. I bogen har forfatteren, Kasani, bygget sin kommentar meget logisk, nærmest flowchart-agtigt op, og bogen er en af de mest detaljerede i forhold til at forstå dybere liggende problemstillinger i hanafi-skolen. Badai al-Sanai er en bog, der ofte kun studeres i uddrag, men i nogle områder, f.eks. Syrien studeres den hele den dag i dag.
Bahr al-Raiq, af Ibn Nujaym
Forfatter
Zain al-Din Ibn Ibrahim Ibn Nujaym (d. 1562) blev født i Kairo. Han blev en af Egyptens største lærde og underviste og skrev meget, og var meget optaget af at hjælpe og løse folk med deres problemer i dagligdagen. Ibn Nujaym og hans forklaringer og diskussioner benyttes meget af de lærde efter hans tid, og hans holdninger tillægges også stor betydning. Han har efterladt et utal af bøger indenfor hanafi-fiqh, hvoraf nogle endnu ikke er udgivet.
Zain al-Din Ibn Ibrahim Ibn Nujaym (d. 1562) blev født i Kairo. Han blev en af Egyptens største lærde og underviste og skrev meget, og var meget optaget af at hjælpe og løse folk med deres problemer i dagligdagen. Ibn Nujaym og hans forklaringer og diskussioner benyttes meget af de lærde efter hans tid, og hans holdninger tillægges også stor betydning. Han har efterladt et utal af bøger indenfor hanafi-fiqh, hvoraf nogle endnu ikke er udgivet.
Bog
Bahr al-Raiq er måske den største og mest detaljerede kommentar, der er skrevet til grundteksten 'Kanz al-Daqaiq'. I Bahr al-Raiq går Ibn Nujaym i meget dybe detaljer i alt fra beviser, årsager, forklaringer og diskussioner af forskellige holdninger i Hanafi-skolen. Ibn Nujaym nåede dog ikke at gøre bogen helt færdig, før han døde.
Bahr al-Raiq er måske den største og mest detaljerede kommentar, der er skrevet til grundteksten 'Kanz al-Daqaiq'. I Bahr al-Raiq går Ibn Nujaym i meget dybe detaljer i alt fra beviser, årsager, forklaringer og diskussioner af forskellige holdninger i Hanafi-skolen. Ibn Nujaym nåede dog ikke at gøre bogen helt færdig, før han døde.
Durr al-Mukhtar, af Haskafi
Forfatter
Muhammad ibn Ali ibn Muhammad (d. 1677) er hans navn, men han er bedre kendt som Ala al-Din al-Haskafi. Han var fra Damaskus, hvor han studerede hanafi fiqh og blev blandt sin tids største lærde, og endte med at blive den ledende mufti i Damaskus, der havde ansvaret for fatwa i byen.
Muhammad ibn Ali ibn Muhammad (d. 1677) er hans navn, men han er bedre kendt som Ala al-Din al-Haskafi. Han var fra Damaskus, hvor han studerede hanafi fiqh og blev blandt sin tids største lærde, og endte med at blive den ledende mufti i Damaskus, der havde ansvaret for fatwa i byen.
Bog
Durr al-Mukhtar er imam Haskafi’s kommentar (sharh) til grundteksten (matn) Tanvir al-Absar. Durr al-Mukhtar udemærker sig ved at inddrage mange problemstillinger, og uddybninger til at kunne forstå, hvordan hanafi fiqh forholder sig til mange forskellige emner. Men fordi den er skrevet på en meget komprimeret måde, kan den være meget svært at forstå uden en tilhørende kommentar (hashiya).
Durr al-Mukhtar er imam Haskafi’s kommentar (sharh) til grundteksten (matn) Tanvir al-Absar. Durr al-Mukhtar udemærker sig ved at inddrage mange problemstillinger, og uddybninger til at kunne forstå, hvordan hanafi fiqh forholder sig til mange forskellige emner. Men fordi den er skrevet på en meget komprimeret måde, kan den være meget svært at forstå uden en tilhørende kommentar (hashiya).
Fatawa Hindiyya, af Shaykh Nizam m.fl.
Bog
Fatawa Hindiyya er et storstilet projekt igangsat af den mogulske konge, Aurang Zeb Alamgir (d. 1707), hvor han nedsatte et råd af de ledende lærde i Indien, og bad dem om at samle de stærkeste holdninger i Hanafi-skolen. Projektet blev ledet af Shaykh Nizam, og de indsamlede datidens kendte værker og gennemgik dem grundigt, for derefter at udvælge de stærkeste holdninger. Projektet resulterede i bogen "Fatawa Hindiyya", også kendt som "Fatawa Alamgiri"
Fatawa Hindiyya er et storstilet projekt igangsat af den mogulske konge, Aurang Zeb Alamgir (d. 1707), hvor han nedsatte et råd af de ledende lærde i Indien, og bad dem om at samle de stærkeste holdninger i Hanafi-skolen. Projektet blev ledet af Shaykh Nizam, og de indsamlede datidens kendte værker og gennemgik dem grundigt, for derefter at udvælge de stærkeste holdninger. Projektet resulterede i bogen "Fatawa Hindiyya", også kendt som "Fatawa Alamgiri"
Fatawa Qadi Khan, af Qadi Khan
Forfatter
Hasan ibn Mansur Fakhruddin al-Awzjandi (d. 1196) er kendt som Qadi Khan, og er fra området ved Fergana-dalen i det nuværende Usbekistan. Han levede samtidig med imam Marghinani. Qadi Khan regnes for at være blandt de lærde, der kunne vægte hvilke holdninger, der er stærke og svage, og hans verificeringer af disse tillægges stor vægt i Hanafi-skolen.
Hasan ibn Mansur Fakhruddin al-Awzjandi (d. 1196) er kendt som Qadi Khan, og er fra området ved Fergana-dalen i det nuværende Usbekistan. Han levede samtidig med imam Marghinani. Qadi Khan regnes for at være blandt de lærde, der kunne vægte hvilke holdninger, der er stærke og svage, og hans verificeringer af disse tillægges stor vægt i Hanafi-skolen.
Bog
Fatawa Qadi Khan er en af de stærkeste fatwa-referencer i Hanafi-skolen. I bogen kommer forfatteren, Qadi Khani, ind på deltajer omkring regler i mange forskellige sammenhænge i Hanafi-skolen. Bogen kendes også under navnet "Khaniyya".
Fatawa Qadi Khan er en af de stærkeste fatwa-referencer i Hanafi-skolen. I bogen kommer forfatteren, Qadi Khani, ind på deltajer omkring regler i mange forskellige sammenhænge i Hanafi-skolen. Bogen kendes også under navnet "Khaniyya".
Hashiyat Maraqi, af Tahtawi
Forfatter
Ahmad ibn Muhammad ibn Ismail al-Duqati al-Tahtawi (d. 1812) er blandt de største lærde indenfor hanafi fiqh indenfor de sidste 200 år. Han flyttede til Kairo som ung, og studerede på Azhar-instituttet under datidens ledende lærde, og han blev senere sin tids største lærd indenfor Hanafi fiqh.
Ahmad ibn Muhammad ibn Ismail al-Duqati al-Tahtawi (d. 1812) er blandt de største lærde indenfor hanafi fiqh indenfor de sidste 200 år. Han flyttede til Kairo som ung, og studerede på Azhar-instituttet under datidens ledende lærde, og han blev senere sin tids største lærd indenfor Hanafi fiqh.
Bog
Hashiyat Maraqi er imam Tahtawis ekstra-kommentar til Shurunbulalis ’Maraqi al-Falah’. I Hashiyat Maraqi uddyber og forklarer imam Tahtawi på glimrende vis mange uklare punkter i Maraqi al-Falah. Derudover tilføjer han også mange nyttige punkter, og samlet set er Hashiyat Maraqi helt igennem uundværlig, hvis man ønsker at forstå Maraqi al-Falah i detaljer.
Hashiyat Maraqi er imam Tahtawis ekstra-kommentar til Shurunbulalis ’Maraqi al-Falah’. I Hashiyat Maraqi uddyber og forklarer imam Tahtawi på glimrende vis mange uklare punkter i Maraqi al-Falah. Derudover tilføjer han også mange nyttige punkter, og samlet set er Hashiyat Maraqi helt igennem uundværlig, hvis man ønsker at forstå Maraqi al-Falah i detaljer.
Ikhtiyar, af Mousuli
Forfatter
Abdullah ibn Mahmud al-Mousuli (d. 683H) er hans fulde navn, men er bedre kendt som 'Mousuli'. Han er fra området ved Mosul i Irak, hvor han tidligt studerede de islamiske videnskaber. Senere rejste han til Damskus for yderligere studier. Han blev udpeget til dommer i Kufa, men senere afskediget, hvorefter han rejste til Baghdad og underviste, og senere døde. Det siges, at hans hukommelse var så skarp, at han ikke havde behov for at slå op i bøger, før han kunne give en fatwa. Han er forfatteren til en af de mest pålidelige og studerede grundtekster (mutun) i Hanafi-fiqh kaldet "al-Mukhtar li al-Fatawa", og imam Mousuli's holdninger har afgørende vægt, når man skal afgøre hvilke holdninger, der er de stærkeste.
Abdullah ibn Mahmud al-Mousuli (d. 683H) er hans fulde navn, men er bedre kendt som 'Mousuli'. Han er fra området ved Mosul i Irak, hvor han tidligt studerede de islamiske videnskaber. Senere rejste han til Damskus for yderligere studier. Han blev udpeget til dommer i Kufa, men senere afskediget, hvorefter han rejste til Baghdad og underviste, og senere døde. Det siges, at hans hukommelse var så skarp, at han ikke havde behov for at slå op i bøger, før han kunne give en fatwa. Han er forfatteren til en af de mest pålidelige og studerede grundtekster (mutun) i Hanafi-fiqh kaldet "al-Mukhtar li al-Fatawa", og imam Mousuli's holdninger har afgørende vægt, når man skal afgøre hvilke holdninger, der er de stærkeste.
Bog
Ikhtiyar er en kommentar skrevet af imam Mousuli til hans egen grundtekst kaldet "Mukhtar". Ikhtiyar er en kort, men meget dyb kommentar, der udemærker sig ved at give solide referencer fra Koranen og hadith til holdningerne i hanafi-skolen. Derudover har bogen også en meget præcis gennemgang af den bagudliggende forståelse ved holdningerne. Ikhtiyar er blandt de stærkeste og mest pålidelige referencer, indenfor Hanafi-fiqh. Bogen studeres i dag meget i lande som Syrien og Irak.
Ikhtiyar er en kommentar skrevet af imam Mousuli til hans egen grundtekst kaldet "Mukhtar". Ikhtiyar er en kort, men meget dyb kommentar, der udemærker sig ved at give solide referencer fra Koranen og hadith til holdningerne i hanafi-skolen. Derudover har bogen også en meget præcis gennemgang af den bagudliggende forståelse ved holdningerne. Ikhtiyar er blandt de stærkeste og mest pålidelige referencer, indenfor Hanafi-fiqh. Bogen studeres i dag meget i lande som Syrien og Irak.
Imdad al-Fattah, af Shurunbulali
Forfatter
Abu al-Ikhlas Hasan ibn Ammar ibn Ali al-Shurunbulali (d. 1659) flyttede som ung til Kairo, hvor han studerede med datidens lærde i blandt andet al-Azhar. Han var kendt som en dygtig elev, og blev senere selv underviser og gjort til datidens reference for fatwa indenfor Hanafi-skolen i området. Hans store viden gjorde ham i stand til at verificere indenfor forskellige holdninger i Hanafi-skolen, og han efterlod en række tekster, som f.eks. Nur al-Idah, der stadigvæk studeres den dag i dag.
Abu al-Ikhlas Hasan ibn Ammar ibn Ali al-Shurunbulali (d. 1659) flyttede som ung til Kairo, hvor han studerede med datidens lærde i blandt andet al-Azhar. Han var kendt som en dygtig elev, og blev senere selv underviser og gjort til datidens reference for fatwa indenfor Hanafi-skolen i området. Hans store viden gjorde ham i stand til at verificere indenfor forskellige holdninger i Hanafi-skolen, og han efterlod en række tekster, som f.eks. Nur al-Idah, der stadigvæk studeres den dag i dag.
Bog
Imdad al-Fattah er den mest udførelige sharh (kommentar) som Shurunbulali har skrevet til sin grundtekst kaldet ”Nur al-Idah”. Bogen begrænser sig til ’ibadat’ (tahara, bønnen, fasten, zakat og hajj), men til gengæld går imam Shurunbulali i dybe detaljer indenfor især tahara, bønnen og fasten. Bogen udemærker sig ved at være sat op på en meget systematisk måde og inddrage mange detaljerede problemstillinger, og give beviser i form af hadith og koranvers.
Imdad al-Fattah er den mest udførelige sharh (kommentar) som Shurunbulali har skrevet til sin grundtekst kaldet ”Nur al-Idah”. Bogen begrænser sig til ’ibadat’ (tahara, bønnen, fasten, zakat og hajj), men til gengæld går imam Shurunbulali i dybe detaljer indenfor især tahara, bønnen og fasten. Bogen udemærker sig ved at være sat op på en meget systematisk måde og inddrage mange detaljerede problemstillinger, og give beviser i form af hadith og koranvers.
Radd al-Muhtar, af Ibn Abidin
Forfatter
Muhammad Amin ibn Umar ibn Abdil-Aziz Abidin (d. 1836) var nyere tids største lærd indenfor Hanafi-skolen. Han kommer fra en familie af lærde, og levede i Syrien, hvor han blev byens autoritet indenfor at give fatwa. Ibn Abidin var kendt som en stor lærd, der mestrede både de ydre og indre dimensioner af de islamiske regler. Han kaldes for "khatam al-muhaqqiqin" (de verificerendes segl), hvilket skyldes det store arbejde han gjorde med henblik på at forstå, forene og vægte de stærkeste holdninger i Hanafi-skolen. Hans store arbejde indenfor Hanafi-skolen gør, at hans holdninger og argumentationer tillæges stor betydning i Hanafi-skolen.
Muhammad Amin ibn Umar ibn Abdil-Aziz Abidin (d. 1836) var nyere tids største lærd indenfor Hanafi-skolen. Han kommer fra en familie af lærde, og levede i Syrien, hvor han blev byens autoritet indenfor at give fatwa. Ibn Abidin var kendt som en stor lærd, der mestrede både de ydre og indre dimensioner af de islamiske regler. Han kaldes for "khatam al-muhaqqiqin" (de verificerendes segl), hvilket skyldes det store arbejde han gjorde med henblik på at forstå, forene og vægte de stærkeste holdninger i Hanafi-skolen. Hans store arbejde indenfor Hanafi-skolen gør, at hans holdninger og argumentationer tillæges stor betydning i Hanafi-skolen.
Bog
Radd al-Muhtar er en af de absolut vigtigste bøger i hanafi-skolen. Det er en massiv og detaljeret hashiya (ekstra-kommentar) som Ibn Abidin har skrevet til Imam Haskafi’s Durr al-Mukhtar. Ibn Abidin døde inden han kunne skrive bogen helt færdig. Det er en af Hanafi-skolens absolut mest grundige og mest benyttede tekster, særligt i forbindelse med at give fatwa. I Radd al-Muhtar har forfatteren, Ibn Abidin, gjort et kæmpe arbejde, hvor han forener, hvad der udadtil ligner forskellige holdninger indenfor Hanafi-skolen. I utallige tilfælde går han ind og begrunder, hvorfor der i virkeligheden slet ikke er tale om forskellige holdninger, men bare er givet udtryk for to forskellige situationer. Derudover brillerer bogen også ved, at Ibn Abidin undersøgte alt hvad han kunne for at finde frem til den stærkeste holdning og angive den. Bogen indeholder også et utal af uundværlige principper for Hanafi-skolen, særligt i forbindelse med, hvordan holdninger skal vægtes, og hvordan fiqh-bøgerne forstås i detaljer. Bogen studeres i dag ofte kun delvist, særligt først når de studerende er på et meget højt niveau. I enkelte lande, som f.eks. Syrien studeres bogen helt.
Radd al-Muhtar er en af de absolut vigtigste bøger i hanafi-skolen. Det er en massiv og detaljeret hashiya (ekstra-kommentar) som Ibn Abidin har skrevet til Imam Haskafi’s Durr al-Mukhtar. Ibn Abidin døde inden han kunne skrive bogen helt færdig. Det er en af Hanafi-skolens absolut mest grundige og mest benyttede tekster, særligt i forbindelse med at give fatwa. I Radd al-Muhtar har forfatteren, Ibn Abidin, gjort et kæmpe arbejde, hvor han forener, hvad der udadtil ligner forskellige holdninger indenfor Hanafi-skolen. I utallige tilfælde går han ind og begrunder, hvorfor der i virkeligheden slet ikke er tale om forskellige holdninger, men bare er givet udtryk for to forskellige situationer. Derudover brillerer bogen også ved, at Ibn Abidin undersøgte alt hvad han kunne for at finde frem til den stærkeste holdning og angive den. Bogen indeholder også et utal af uundværlige principper for Hanafi-skolen, særligt i forbindelse med, hvordan holdninger skal vægtes, og hvordan fiqh-bøgerne forstås i detaljer. Bogen studeres i dag ofte kun delvist, særligt først når de studerende er på et meget højt niveau. I enkelte lande, som f.eks. Syrien studeres bogen helt.
Sharh al-Wiqaya, af Sadr al-Sharia
Forfatter
Ubaidallah ibn Masud ibn Mahmud ibn Sadr al-Sharia Ahmad al-Mahbubi (d. 1346) er fra en familie af store lærde indenfor Hanafi-fiqh. Han blev født i Bukhara i det nuværende Usbekistan, hvor han studerede fiqh. Han blev senere en ledende lærd indenfor især fiqh og usul. Han er en af de absolut stærkeste lærde indenfor Hanafi-skolen, og har blandt andet skrevet grundteksten (matn) Nuqaya. Hans dybe kendskab til den islamiske regler gav ham titlen "Sadr al-Sharia al-Asghar" ('Shariaens Stolthed, den lille').
Ubaidallah ibn Masud ibn Mahmud ibn Sadr al-Sharia Ahmad al-Mahbubi (d. 1346) er fra en familie af store lærde indenfor Hanafi-fiqh. Han blev født i Bukhara i det nuværende Usbekistan, hvor han studerede fiqh. Han blev senere en ledende lærd indenfor især fiqh og usul. Han er en af de absolut stærkeste lærde indenfor Hanafi-skolen, og har blandt andet skrevet grundteksten (matn) Nuqaya. Hans dybe kendskab til den islamiske regler gav ham titlen "Sadr al-Sharia al-Asghar" ('Shariaens Stolthed, den lille').
Bog
Sharh Wiqaya er en kommentar (sharh) skrevet til en af de stærkeste grundtekster i hanafi-skolen, wiqaya. Sharh Wiqaya er en meget kort og præcis kommentar, hvor forfatteren, Sadr al-Sharia, formår at inddrage forskellige dybe emner som usul og hadith på en meget intensiverende måde. Der er skrevet et utal af ekstra-kommentarer (hashiya) til Sharh Wiqaya og der er endda andre bøger som Durar al-Hukkam og al-Idah Sharh al-Islah, der i høj grad bygges op omkring at præcisere og korrigere, hvad der er skrevet i Sharh Wiqaya. Sharh Wiqaya studeres i dag bredt i den muslimske verden.
Sharh Wiqaya er en kommentar (sharh) skrevet til en af de stærkeste grundtekster i hanafi-skolen, wiqaya. Sharh Wiqaya er en meget kort og præcis kommentar, hvor forfatteren, Sadr al-Sharia, formår at inddrage forskellige dybe emner som usul og hadith på en meget intensiverende måde. Der er skrevet et utal af ekstra-kommentarer (hashiya) til Sharh Wiqaya og der er endda andre bøger som Durar al-Hukkam og al-Idah Sharh al-Islah, der i høj grad bygges op omkring at præcisere og korrigere, hvad der er skrevet i Sharh Wiqaya. Sharh Wiqaya studeres i dag bredt i den muslimske verden.
Tabyin al-Haqaiq, af Zailai
Forfatter
Fakhr al-Din Abu Muhammad al-Zailai (d. 743H) er hans kaldenavn. Hans rigtige navn er faktisk Uthman ibn Ali. Han er fra et område ved Sudan kaldet Zaila'. Han tog til Kairo i 705H, og blev en af sin tids største lærde i de Egyptiske områder. Han var kendt for sin dybe tilgang til fiqh. Hans holdninger citeres ofte i bøger skrevet efter ham, og han er at regne for blandt de lærde, hvis holdninger har stor vægt i hanafi-skolen.
Fakhr al-Din Abu Muhammad al-Zailai (d. 743H) er hans kaldenavn. Hans rigtige navn er faktisk Uthman ibn Ali. Han er fra et område ved Sudan kaldet Zaila'. Han tog til Kairo i 705H, og blev en af sin tids største lærde i de Egyptiske områder. Han var kendt for sin dybe tilgang til fiqh. Hans holdninger citeres ofte i bøger skrevet efter ham, og han er at regne for blandt de lærde, hvis holdninger har stor vægt i hanafi-skolen.
Bog
Tabyin al-Haqaiq er en de mest gennemførte og pålidelige tekster i Hanafi-fiqh, og bruges som en stærk reference. Det er en massiv kommentar på adskillige bind skrevet til grundteksten "Kanz al-Daqaiq". Bogen udemærker sig ved, at gå i dybe detaljer for bevisførelse af holdningerne i hanafi-skolen, samt ved grundigt at redegøre for de underliggende årsager bagved forskellige holdninger i hanafi-skolen. Bogen studeres i dag ofte kun delvist, typisk først når man har nået et rimeligt avanceret nivau indenfor hanafi-fiqh.
Tabyin al-Haqaiq er en de mest gennemførte og pålidelige tekster i Hanafi-fiqh, og bruges som en stærk reference. Det er en massiv kommentar på adskillige bind skrevet til grundteksten "Kanz al-Daqaiq". Bogen udemærker sig ved, at gå i dybe detaljer for bevisførelse af holdningerne i hanafi-skolen, samt ved grundigt at redegøre for de underliggende årsager bagved forskellige holdninger i hanafi-skolen. Bogen studeres i dag ofte kun delvist, typisk først når man har nået et rimeligt avanceret nivau indenfor hanafi-fiqh.
Har du spørgsmål til ovenstående?
