Jeg forstår ikke helt, hvad salat al-duha er. Er det det samme som shuruq-bønnen? Hvis ikke, hvornår skal den bedes?
Må Allahs fred og velsignelser være med Profeten Muhammad.
Assalamu Alaykum Warahmatullah.
Når Fajrs bedetid slutter, så er det makruh tahrimi at bede i ca. 15 min (indtil solen er stået et stykke op). Når det er sket, så er det tilladt at bede igen.
Fra det tidspunkt indtil Dhuhr-bønnens tid starter, så er der ikke nogen fard bøn, men i dette tidsrum, så er det sunna at bede en bøn på 8 rakat (eller kun 4, eller op til 12).
- Hvis denne bøn bedes i starten af tiden (dvs. kort efter makruh tiden slutter), så kaldes den normalt for "Salat al-Ishraq" (eller shuruk bønnen)
- Hvis denne bøn bedes mod slutningen af tiden (dvs. tættere på Dhuhr tiden starter), så kaldes den normalt for "Salat al-Duha"
Det er i bund og grund samme bøn, men den omtales forskelligt, afhængig af om man beder den tidligt eller sent.
Og Allah ved bedst,
Waseem Hussain.
Kilde
Abdurrauf ibn Zain al-Abidin al-Haddadi al-Manawi (d. 1621) var en stor shafi-lærd i Kairo, Egypten. Han mestrerede de islamiske videnskaber, og selvom han er mest kendt for sit arbejde indenfor hadith, så har han også adskillige værker indenfor aqida, der dog ikke er udgivede.
Faid al-Qadir er en kommentar skrevet af Manawi til Suyutis hadith samling kaldet Jami al-Saghir. Selve Jami al-Saghir er et opsummeret kompendium af de hadith, der findes i de kendte hadith-samlinger som f.eks. Bukhari og Muslim.Faid al-Qadir er så Manawis kommentar til hver enkel af de hadith. Faid al-Qadir giver et godt overblik over hadithenes betydning og uddyber og forklarer dem på en let og ikke for kompliceret måde..
Anwar Shah Kashmiri (d. 1933) var en af de større lærde i Indien. Han er mest kendt for sit store arbejde indenfor hadith, og underviste også meget i det og blev kendt som 'shaykh al-hadith'.
Har du spørgsmål til ovenstående?











