Hvilke ting bør overvejes, når man skal navngive sit barn? Er der noget man skal være særligt opmærksom på?
Må Allahs fred og velsignelser være med Profeten Muhammad.
Assalamu Alaykum Warahmatullah.
Et barn skal navngives med et navn, der lyder smukt og har en god betydning.
Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med Ham) sagde:
På Dommedagen vil i blive kaldt ved jeres navne, og jeres fædres navne, så gør jeres navne flotte.På Arabisk
Det vil sige, at det er vigtigt, at man giver sit barn et navn, der lyder flot og har en god betydning.
De muslimske lærde forklarer, at navnet har en effekt på personen.
Så man skal ikke bare vælge et navn, men i stedet have tænkt over betydningen af navnet.
Derfor skal man ikke navngive barnet med noget, der har en dårlig betydning.
Dvs. navne, der har en dårlig eller intetsigende betydning. Eller navne, der har en betydning af overdrevet ophøjelse.
I denne sammenhæng bør man også tænke den kultur man har i Danmark med ind i det, og overveje om et etnisk navn (arabisk eller andre sprog) kan misbruges på dansk.
Nogle navne kan lyde flotte og have en smuk betydning på det etniske sprog, men de kan være umulige at udtale på dansk, eller endnu værre så kan de give associationer til noget forkert, når de udtales på dansk.
Og Allah ved bedst,
Waseem Hussain.
Kilde
Muhammad ibn Mustafa ibn Uthman al-Husaini al-Khadimi (d. 1762) var en Hanafi-lærd fra Tyrkiet. Han blev født i konya, og blev senere underviser i Hagia Sophia moskeen i Istanbul.
Bariqa al-Mahmudiyya er en uddybende kommentar til Imam Birgivi’s grundtekst kaldet ”Tariqa al-Muhammadiyya”. Bariqa al-Mahmudiyya er en bog, der udemærker sig ved ikke kun at beskæftige sig med fiqh, men også inddrager de indre dimensioner, og bevæger sig ind emner og problemstillinger som andre hanafi-fiqh bøger ikke ville gøre. Bariqa al-mahmudiyya er derfor en helt usædvanlig ressource for virkelig at kunne forstå, hvordan hanafi-fiqh virkelig fungerer, og det er slet ikke ualmindeligt, at man finder forklaringen på en problemstilling her, som man ikke vil kunne finde andre steder.
Abdurrauf ibn Zain al-Abidin al-Haddadi al-Manawi (d. 1621) var en stor shafi-lærd i Kairo, Egypten. Han mestrerede de islamiske videnskaber, og selvom han er mest kendt for sit arbejde indenfor hadith, så har han også adskillige værker indenfor aqida, der dog ikke er udgivede.
Faid al-Qadir er en kommentar skrevet af Manawi til Suyutis hadith samling kaldet Jami al-Saghir. Selve Jami al-Saghir er et opsummeret kompendium af de hadith, der findes i de kendte hadith-samlinger som f.eks. Bukhari og Muslim.Faid al-Qadir er så Manawis kommentar til hver enkel af de hadith. Faid al-Qadir giver et godt overblik over hadithenes betydning og uddyber og forklarer dem på en let og ikke for kompliceret måde..
(d. 1451) kendt som Badr al-Din al-Ayni, var fra Kairo i Egypten og udemærker sig som en af Hanafi-skolens mest brilliante lærde indenfor både fiqh og hadith. Han var på adskillige rejser og fik ledende administrative poster, både i Syrien og Egypten, hvor han i nogle år var dommer.
Umdatu al-Qari er Badr al-Din al-Aynis enestående sharh (kommentar) til Sahih Bukhari. I Umdatu al-Qari går Ayni i dybe detaljer for hver enkel hadith, og forklarer ordenes betydning, deres grammatiske funktion, analyserer hadith-berettere og hadith-kæden, uddyber og forklarer meningen med hadithen og fremhæver pointer i aqida, fiqh og meget andet. En helt igennem uundværlig ressource for enhver, der ønsker at forstå hadithene i Sahih Bukhari.
Har du spørgsmål til ovenstående?
