Hvordan kan vi have en fri vilje, hvis Allah ved alt og skaber alt?
Allah ved alt om, hvad hver eneste skabning vil gøre, allerede før Han skaber. Men hvor er den frie vilje så? Og hvis Han har skabt alting, hvad vælger vi så selv?
Og hvordan kan vi så stilles til ansvar for det, hvis Allah alligevel skaber det? For hvis Han skaber alting, så bliver vi jo på en måde tvunget til at gøre som vi gør?
Det er ret forvirrende at forstå det.
Må Allahs fred og velsignelser være med Profeten Muhammad.
Assalamu Alaykum Warahmatullah.
Allah siger i Koranen:
Men hvis det er sådan, at Allah ved og skaber alt, hvordan kan det så lade sig gøre, at vi også har en fri vilje? Kan Allah virkelig stille os til ansvar, hvis Han alligevel skaber alting?
Spørgsmål som disse ”plager” mange. Men svaret på det skal findes ved at skabe klarhed omkring, at der ikke er nogen modsætning mellem at have en fri vilje, og at Allah ved og skaber alt. Og hvis der ikke er nogen modsætning mellem det, så kan man også godt stilles til ansvar for det man gør.
Det man først og fremmest skal slå fast er:
- At man har en fri vilje betyder ikke, at andre ikke kan vide, hvad man vil vælge.
Hvis man ønsker sig en ny computer, og får 10.000 kr af sin far, så ved faren jo godt, hvad man vil bruge pengene på. - At man har en fri vilje, betyder ikke at man skaber noget.
Man kan ønske sig noget i gave, og når man får det har man jo ikke selv gjort noget for at få det, andet end at ønske sig det.
Så den frie vilje er ikke ensbetydende med, at det skal være ukendt for alle andre, eller at man selv skaber noget.
Forstår man dette, vil man også kunne se at:
- Hvis Allah ved, hvad der vil ske, betyder det ikke, at Han tvinger os til det.
- Hvis Allah skaber, det vi ønsker at gøre, betyder det ikke, at Han tvinger os til det.
Vi har en fri vilje
En af måderne, hvorpå man med sikkerhed ved, at man har en fri vilje er, at man selv føler, at man har en fri vilje.
Vi har hver især unægteligt en følelse af, at vi har en fri vilje, og vi kan bruge den til at træffe et valg, og dermed vælge at gøre en ting fremfor en anden.
Når man f.eks. er sulten og står foran et æble og en pære, så føler man selv, at man har en fri vilje, og at man selv frivilligt kan vælge at spise den ene frugt fremfor den anden.
Tvang er når noget tvinges over én mod ens egen vilje.
Sådan føler vi jo ikke, at vores normale dagligdag er. Når vi i dagligdagen vælger om vi skal spise et æble fremfor en pære, sker det så med tvang og imod vores egen frie vilje? Ingen person vil føle sig tvunget til at vælge æblet fremfor pæren. Så den frie vilje er der, og det er et unægteligt faktum.
Selvom Allah ved alting, så betyder det ikke, at det er i modstrid med, at vi har en fri vilje.
Det betyder bare, at Allah allerede ved, hvad vi vil bruge vores fri vilje til, og deraf skaber det for os. Det betyder ikke, at Allah tvinger os til at gøre som vi gør. Hvis Zaid ved, at hans ven er sulten og vil spise en pizza, så betyder det ikke, at Zaid tvinger sin ven til at spise pizza.
Der er ingen modsætninger
Sammenspillet mellem vores frie vilje, og at Allah ved og skaber alt, kan illustreres med et eksempel.
- En far har en søn på 10 år, der elsker chokolade.
- Hver gang faren er i supermarkedet med sin søn, spørger han sønnen, om han kunne tænke sig at få chokolade eller æbler.
- Sønnen svarer altid chokolade.
- Når sønnen svarer chokolade, køber faren chokolade til ham.
Hvis nu faren en dag er i supermarkedet med sønnen, så ved faren allerede på forhånd, at sønnen vil have chokolade. Men på trods af det, så ”venter” faren alligevel med at købe chokolade, indtil sønnen svarer: "Chokolade”.
Men hvem er det, der vælger chokoladen? Faren eller sønnen?
Selvom faren udmærket ved, at sønnen vil vælge chokolade, så har sønnen jo stadig en fri vilje til at vælge mellem æbler og chokolade. Her vælger sønnen chokolade, og derfor køber faren det til ham. At faren ved, hvad sønnen vil svare, betyder ikke, at faren tvinger sønnen til at vælge chokolade.
Når sønnen vælger chokolade, gør han så noget for at få chokoladen? Eller er det faren, der gør alting, sådan at sønnen får chokoladen?
Sønnen gør faktisk intet andet end at vælge chokolade. Han har ingen penge og kan ikke købe chokoladen, men ønsker den af sin far, hvorefter faren køber den til ham. At faren køber chokoladen til ham, betyder ikke, at sønnen tvinges til at vælge chokolade.
Hvis man tænker over det, er der ikke tvivl om, at sønnen selv valgte chokolade. Og at faren ikke tvang sønnen til at vælge noget som helst, men kun købte det til sønnen, som sønnen selv ønskede.
Spørger man sønnen, så vil han sige, at han selv valgte chokoladen, og han vil være sin far taknemmelig for at have købt den til ham. Derfor kan faren også stille sønnen til ansvar for at vælge chokoladen, for sønnen vælger den selv helt frivilligt.
Det er lidt det samme man kan sige med vores frie vilje, og at Allah ved alt og skaber alt.
Der er altså forskel på:
- At vi vælger noget.
- At Allah ved, hvad vi vil vælge
- At Allah skaber, det vi vælger.
- At vi stilles til ansvar for det vi tilegnede os gennem vores valg
Og der er ingen modsætning mellem disse.
- At Allah ved, hvad vi vil gøre, betyder ikke at Allah tvinger os til at gøre det.
- At Allah skaber det for os, betyder ikke, at vi ikke selv har valgt det.
- Det er derfor at mennesket vælger, men ikke skaber, for vi tilegner os vores handlinger, men skaber dem ikke.
Så Allah skaber handlingerne, men vi tilegner os disse handlinger gennem vores valg. Og derfor kan vi også stilles til ansvar for, hvad vi vælger at gøre.
For som Allah selv siger:
Enhver vil blive stillet til ansvar for det han tilegnede sig, og ingen vil blive uretfærdigt behandlet.På Arabisk
Og Allah ved bedst,
Waseem Hussain.
Kilde
Ahmad ibn Muhammad al-Sawi (d. 1825) var fra blandt sin tids store lærde i al-Azhar i Egypten. Han var især kendt som en stor lærd indenfor spiritualisme, men har også skrevet bøger indenfor andre videnskaber som aqida og det arabiske sprog.
Hashiyat Jawhara er en kommentar til digtet ’Jawhara al-Tawhid’, der handler om aqida. I sin kommentar forklarer imam Sawi betydningerne af digtet på en kort og overskuelig måde.
Ibrahim ibn Muhammad ibn Ahmad al-Bajuri (d. 1859) er fra Egypten, hvor han som lille flyttede til Kairo for at studere de islamiske videnskaber iblandt andet al-Azhar. Han blev blandt sin tids ledende lærde indenfor blandt andet fiqh og aqida.
Hashiyat Sughra er en kommentar til grundteksten (matn) ’Umm al-Barahin' (al-sughra), der handler om aqida. I sin kommentar uddyber imam Bajuri de logiske og rationelle beviser, der er angivet i grundteksten.
Fakhr al-Din al-Razi (905-993) var en af de absolut største islamiske lærde nogensinde. Han var ekspert indenfor emner som Aqida, Mantiq (logik) og Filosofi, og ofrede sit liv til at bevise Islams sandhed overfor ikke-muslimer og modbeviste også mange afvigende muslimske sekter. Mange af hans argumenter bruges den dag i dag for at bevise Islams sandhed. Han har skrevet uvuderlige bøger indenfor især aqida, mantiq, tafsir og usul al-fiqh.
Imam Razis Mafatih al-Ghaib er en af de mest kendte og pålidelige tafsir-bøger (kommentarer til Koranen), der findes. Det er en tafsir på adskillige bind, hvor koranversene forklares på en meget organiseret og systematisk måde. Imam razi går ofte i meget dybe videnskabelige,intellektuelle og filosofiske detaljer omkring beviser for, at Islam er sand. Graden af detaljer og opstilling er uden lige, men dens sværhedsgrad gør, at det stort set kun er noget, der kan læses og forstås af folk med en islamisk uddannelse bag sig.
Ahmad ibn Muhammad ibn Ahmad ibn abi Hamid al-Adawi (d. 1786) er kendt som Dardir, hvilket egentlig er hans oldefars 'kælenavn'. Han var ledende maliki lærd i sin tid i al-Azhar i Egypten, og skrev bøger indenfor mange islamiske videnskaber, især aqida og fiqh.
Sharh al-Kharida er en kommentar til digtet ’al-Kharida al-Bahiyya’, der handler om aqida. I sin kommentar forklarer imam Dardir betydningerne af digtet på en overskuelig måde.
Muhammad ibn Yusuf ibn Umar ibn Shuaib al-Sanusi (d. 1490) var fra området ved det østlige Marokko, og regnes for at være blandt de største lærde indenfor Aqida. Han har skrevet adskillige bøger i aqida, både korte og lange, og hans arbejde indenfor aqida og metoder i forhold til bevisførelse er fulgt af utallige andre lærde efter ham. Han var ikke kun ledende indenfor aqida, men også andre videnskaber, hvilket ses i kraft af, at han f.eks. også har en sharh til sahih muslim.
Sharh Sughra eller også kaldet ’al-Sanusiyya’ er imam Sanusis kendte kommentar til hans mest kendte Aqida tekst ’Sughra’, der også kaldes ’Umm al-Barahin’. I denne kommentar forklarer imam Sanusi essensen af det vi tror på omkring Allah og profeterne, og giver klare rationelle beviser på, hvorfor det er sandt.
Muhammad ibn Yusuf ibn Umar ibn Shuaib al-Sanusi (d. 1490) var fra området ved det østlige Marokko, og regnes for at være blandt de største lærde indenfor Aqida. Han har skrevet adskillige bøger i aqida, både korte og lange, og hans arbejde indenfor aqida og metoder i forhold til bevisførelse er fulgt af utallige andre lærde efter ham. Han var ikke kun ledende indenfor aqida, men også andre videnskaber, hvilket ses i kraft af, at han f.eks. også har en sharh til sahih muslim.
Sharh Sughra Sughra er imam Sanusis kommentar til hans mindre kendte Aqida tekst ’Sughra Sughra’. I denne kommentar forklarer imam Sanusi essensen af det vi tror på omkring Allah og profeterne, og giver stærke logiske beviser på, at det er sandt.
Ibrahim ibn Muhammad ibn Ahmad al-Bajuri (d. 1859) er fra Egypten, hvor han som lille flyttede til Kairo for at studere de islamiske videnskaber iblandt andet al-Azhar. Han blev blandt sin tids ledende lærde indenfor blandt andet fiqh og aqida.
Tuhfatu al-Murid er en mellemstor kommentar skrevet til ’Jawhara al-Tawhid’, der handler om aqida. Forfatteren, Imam Bajuri, går i dybden med de enkelte vers og inddrager forskellige holdninger, og forklarer i detaljer hvorfor vi tror som vi gør. Bogens sværhedsgrad gør dog, at man skal have studeret aqida tidligere, for at kunne drage nytte af indholdet.
Har du spørgsmål til ovenstående?
