Jeg har hørt, at når man hører nogen læse Adhan, så skal man have tørklæde på? Er det rigtigt? Og hvis man ikke tager det på, er man så syndig?
Må Allahs fred og velsignelser være med Profeten Muhammad.
Assalamu Alaykum Warahmatullah.
Det er ikke et krav, men det er fra gode manerer, hvis en kvinde dækker hovedet med f.eks. et tørklæde, dupatta, hijab eller andet, når man hører Adhan.
Men det er hverken obligatorisk eller sunna, og derfor er man ikke syndig, hvis man ikke gør det.
Og Allah ved bedst,
Waseem Hussain.
Kilde
Abu al-Ikhlas Hasan ibn Ammar ibn Ali al-Shurunbulali (d. 1659) flyttede som ung til Kairo, hvor han studerede med datidens lærde i blandt andet al-Azhar. Han var kendt som en dygtig elev, og blev senere selv underviser og gjort til datidens reference for fatwa indenfor Hanafi-skolen i området. Hans store viden gjorde ham i stand til at verificere indenfor forskellige holdninger i Hanafi-skolen, og han efterlod en række tekster, som f.eks. Nur al-Idah, der stadigvæk studeres den dag i dag.
Imdad al-Fattah er den mest udførelige sharh (kommentar) som Shurunbulali har skrevet til sin grundtekst kaldet ”Nur al-Idah”. Bogen begrænser sig til ’ibadat’ (tahara, bønnen, fasten, zakat og hajj), men til gengæld går imam Shurunbulali i dybe detaljer indenfor især tahara, bønnen og fasten. Bogen udemærker sig ved at være sat op på en meget systematisk måde og inddrage mange detaljerede problemstillinger, og give beviser i form af hadith og koranvers.
Har du spørgsmål til ovenstående?











