Hvem kan jeg tage mit tørklæde (hijab) af foran, når det er inde i familien?
I Allahs navn, Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige.
Må Allahs fred og velsignelser være med Profeten Muhammad.
Må Allahs fred og velsignelser være med Profeten Muhammad.
Assalamu Alaykum Warahmatullah.
En kvinde kan tage sit tørklæde af foran enhver, som er hendes mahram
I familiesammenhæng vil det typisk være:
- Brødre (hvor begge forældre er den samme)
- Halvbrødre (hvor den ene af forældre er den samme)
- Far, bedstefar osv.
- Ens mors nye mand (hvis hun har giftet sig med en anden. Det sammme vil gælde, hvis de ikke er gift, men har haft samleje)
- Ens søn, barnebarn osv.
- Døtrenes eller børnebørnenes ægtefæller
- Onkler (dvs. ens mors eller fars brødre)
- Nevøer (dvs. ens egne søskendes børn)
- Ens ægtefælles børn, børnebørn osv. (hvis ægtefællen har børn med en anden)
- Ens svigerforældre (ægtefællens forældre, bedsteforældre osv.)
- Amme-søskende og amme-forældre (hvis man er blevet ammet af en anden kvinde, inden man fyldte to år)
Det er i overordnede træk de mest almindelige indenfor familien, der ikke er fremmede og derfor kan man tillade sig ikke at have tørklæde på foran dem
Mens de mest almindelige i familien, der kræver, at man har tørklæde på foran dem er:
- Stedbrødre (ens mors nye ægtefælles børn)
- Svigerbrødre. Det vil sige ens mands brødre eller ens søstres ægtefæller.
- Resten af ægtefællens familie. Det vil sige at mandens onkler, nevøer, fætre osv. eller hans kvindelige familiemedlemmers ægtefæller.
- Ens fætre. Dette gælder, uanset om man er vokset op med dem eller ej, og hvordan man ellers opfatter dem.
- Ens tanters ægtefæller
- Ens niecers ægtefæller
Og Allah ved bedst,
Waseem Hussain.
Kilde
Ahwal Shakhsiyya, af Qadri Pasha
Forfatter
Muhammad Qadri Pasha (d. 1889) var fra. Han var en stor lærd indenfor Hanafi-fiqh under Det Osmanniske Rige, og arbejdede tidligt blandt andet som oversætter. Han var lærd, der forstod de moderne ændringer og var dybt involveret i sammensætningen af en slags grundlov for Det Osmanniske Rige. Senere blev han blandt de første til at samle de islamiske regler indenfor blandt andet ægteskab, køb & salg og stille dem op som en moderne lovtekst med paragraffer.
Muhammad Qadri Pasha (d. 1889) var fra. Han var en stor lærd indenfor Hanafi-fiqh under Det Osmanniske Rige, og arbejdede tidligt blandt andet som oversætter. Han var lærd, der forstod de moderne ændringer og var dybt involveret i sammensætningen af en slags grundlov for Det Osmanniske Rige. Senere blev han blandt de første til at samle de islamiske regler indenfor blandt andet ægteskab, køb & salg og stille dem op som en moderne lovtekst med paragraffer.
Bog
Ahwal Shakhsiyya er en fiqh-tekst der ér specialiseret i familie og arveret. Den er skrevet af Qadri Pasha i 1800-tallet, og blev brugt af de islamiske domstole i forbindelse med retslige afgørelser indenfor familie og arveret. Bogen er skrevet i en meget moderne stil, hvor de enkelte fiqh-regler inddeles i afsnit og paragraffer. Den dag i dag går ordlyden fra Ahwal Shakhsiyya igen i mange af de familie og arveretslige love, der findes i de muslimske lande. Ahwal Shakhsiyya er helt igennem et must for enhver fiqh-studerende, der ønsker at få et dybdegående kendskab til fiqh-reglerne for familie og arveret i Hanafi-skolen.
Ahwal Shakhsiyya er en fiqh-tekst der ér specialiseret i familie og arveret. Den er skrevet af Qadri Pasha i 1800-tallet, og blev brugt af de islamiske domstole i forbindelse med retslige afgørelser indenfor familie og arveret. Bogen er skrevet i en meget moderne stil, hvor de enkelte fiqh-regler inddeles i afsnit og paragraffer. Den dag i dag går ordlyden fra Ahwal Shakhsiyya igen i mange af de familie og arveretslige love, der findes i de muslimske lande. Ahwal Shakhsiyya er helt igennem et must for enhver fiqh-studerende, der ønsker at få et dybdegående kendskab til fiqh-reglerne for familie og arveret i Hanafi-skolen.
Radd al-Muhtar, af Ibn Abidin
Forfatter
Muhammad Amin ibn Umar ibn Abdil-Aziz Abidin (d. 1836) var nyere tids største lærd indenfor Hanafi-skolen. Han kommer fra en familie af lærde, og levede i Syrien, hvor han blev byens autoritet indenfor at give fatwa. Ibn Abidin var kendt som en stor lærd, der mestrede både de ydre og indre dimensioner af de islamiske regler. Han kaldes for "khatam al-muhaqqiqin" (de verificerendes segl), hvilket skyldes det store arbejde han gjorde med henblik på at forstå, forene og vægte de stærkeste holdninger i Hanafi-skolen. Hans store arbejde indenfor Hanafi-skolen gør, at hans holdninger og argumentationer tillæges stor betydning i Hanafi-skolen.
Muhammad Amin ibn Umar ibn Abdil-Aziz Abidin (d. 1836) var nyere tids største lærd indenfor Hanafi-skolen. Han kommer fra en familie af lærde, og levede i Syrien, hvor han blev byens autoritet indenfor at give fatwa. Ibn Abidin var kendt som en stor lærd, der mestrede både de ydre og indre dimensioner af de islamiske regler. Han kaldes for "khatam al-muhaqqiqin" (de verificerendes segl), hvilket skyldes det store arbejde han gjorde med henblik på at forstå, forene og vægte de stærkeste holdninger i Hanafi-skolen. Hans store arbejde indenfor Hanafi-skolen gør, at hans holdninger og argumentationer tillæges stor betydning i Hanafi-skolen.
Bog
Radd al-Muhtar er en af de absolut vigtigste bøger i hanafi-skolen. Det er en massiv og detaljeret hashiya (ekstra-kommentar) som Ibn Abidin har skrevet til Imam Haskafi’s Durr al-Mukhtar. Ibn Abidin døde inden han kunne skrive bogen helt færdig. Det er en af Hanafi-skolens absolut mest grundige og mest benyttede tekster, særligt i forbindelse med at give fatwa. I Radd al-Muhtar har forfatteren, Ibn Abidin, gjort et kæmpe arbejde, hvor han forener, hvad der udadtil ligner forskellige holdninger indenfor Hanafi-skolen. I utallige tilfælde går han ind og begrunder, hvorfor der i virkeligheden slet ikke er tale om forskellige holdninger, men bare er givet udtryk for to forskellige situationer. Derudover brillerer bogen også ved, at Ibn Abidin undersøgte alt hvad han kunne for at finde frem til den stærkeste holdning og angive den. Bogen indeholder også et utal af uundværlige principper for Hanafi-skolen, særligt i forbindelse med, hvordan holdninger skal vægtes, og hvordan fiqh-bøgerne forstås i detaljer. Bogen studeres i dag ofte kun delvist, særligt først når de studerende er på et meget højt niveau. I enkelte lande, som f.eks. Syrien studeres bogen helt.
Radd al-Muhtar er en af de absolut vigtigste bøger i hanafi-skolen. Det er en massiv og detaljeret hashiya (ekstra-kommentar) som Ibn Abidin har skrevet til Imam Haskafi’s Durr al-Mukhtar. Ibn Abidin døde inden han kunne skrive bogen helt færdig. Det er en af Hanafi-skolens absolut mest grundige og mest benyttede tekster, særligt i forbindelse med at give fatwa. I Radd al-Muhtar har forfatteren, Ibn Abidin, gjort et kæmpe arbejde, hvor han forener, hvad der udadtil ligner forskellige holdninger indenfor Hanafi-skolen. I utallige tilfælde går han ind og begrunder, hvorfor der i virkeligheden slet ikke er tale om forskellige holdninger, men bare er givet udtryk for to forskellige situationer. Derudover brillerer bogen også ved, at Ibn Abidin undersøgte alt hvad han kunne for at finde frem til den stærkeste holdning og angive den. Bogen indeholder også et utal af uundværlige principper for Hanafi-skolen, særligt i forbindelse med, hvordan holdninger skal vægtes, og hvordan fiqh-bøgerne forstås i detaljer. Bogen studeres i dag ofte kun delvist, særligt først når de studerende er på et meget højt niveau. I enkelte lande, som f.eks. Syrien studeres bogen helt.
Har du spørgsmål til ovenstående?
