Hvordan kan det være tilladt at stemme, og dermed gå ind for menneskeskabte love, når Allah selv siger i Koranen: ”Lovgivningen tilkommer kun Allah" ?
Må Allahs fred og velsignelser være med Profeten Muhammad.
Assalamu Alaykum Warahmatullah.
Da Ali var kalif, blev selvsamme koranvers reciteret og brugt som bevis på, at han gik imod Koranen, hvortil han sagde:
Der er langt mere i Islam end bare at sige: ’lovgivningen tilkommer kun Allah.’
Hvad ville man f.eks. gøre med love indenfor ting som:
- Regulering af trafikken
- Sikkerhed på arbejdspladsen
- Byggestandarder
Og lignende forhold, hvor man hverken vil finde Koranvers eller hadith, der direkte snakker om de ting.
Det er jo ikke fordi, at Allah kommer ned på jorden og lovgiver for os i sådanne ting, så der er lidt mere over det end bare at sige: ’lovgivningen tilkommer Allah.’
Det der i princippet gælder, er at der i Islam er universelt fastsatte regler, enten direkte (f.eks. at man ikke må stjæle) eller indirekte gennem vejledning og generelle principper (f.eks. at skade skal forebygges).
Dette er noget, der i alle tilfælde skal forvaltes af mennesker med omtanke og viden.
I Koranen er der ganske rigtigt ord, der kunne betyde ’at lovgivningen tilkommer kun Allah’, men den måde de bruges på til at argumentere for visse antagelser er ikke i overensstemmelse med den måde, de skal forstås på.
Et historisk eksempel på den forkerte brug af 'lovgivningen tilkommer kun Allah'
Da Ali var kalif udbrød der krig internt blandt muslimerne mellem Ali og Muawiya, hvor de sluttede fred efter et voldsomt slag (ca. 30 år efter Profeten gik bort, må Allahs fred og velsignelser være med ham).
Efter denne fredsafslutning, brød en gruppe af Alis tilhængere ud fra hans lejr med beskyldninger om, at Ali havde handlet imod Koranen, og de begrundede det med, ’at dommen tilkommer kun Allah”.
De citerede koranversene, og brugte dem imod Ali til at sige, at han ingen ret havde til at slutte fred, fordi ’dommen kun tilkommer Allah’, hvortil Ali sagde: ”Sande ord, men der ønskes noget forkert med dem.”
Denne gruppe, kaldet Khawarij, blev den første sekt i Islam. Værd at bemærke er, at selvom denne gruppe hyppigt citerede koranvers og hadith, så var der ikke nogen sahaba i blandt dem.
Deres forståelse af Koranen var således baseret på, hvordan de selv valgte at forstå den, og afspejlede på ingen måde den vejledning Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med Ham) havde givet.
Dette gjorde, at de blandt andet beskyldte d. 4 retledte kalif Ali, der var Profetens svigersøn, for at være gået imod Koranen. Nogle af dem blev endda så ekstreme, at de erklærede Ali for frafalden, fordi han gik imod Koranens ord.
Ovenstående er et tydeligt eksempel på, at disse koranvers allerede tidligt i islams historie blev misbrugt til at fremme egne interesserer.
Dette er ikke meget anderledes fra, hvad vi ser i dag.
Den korrekte forståelse af koranversene om, at lovgivning kun tilkommer Allah
Når man benytter sig af Koranen (og hadith), så er det vigtigt, at man undersøger, hvordan versene egentlig skal forstås.
I den sammenhæng er det vigtigt, at man forholder sig til, hvad anerkendte lærde har skrevet om koranversenes betydning i tafsir ?(kommentarer til Koranen), især hvis man ikke selv har de nødvendige islamiske kvalifikationer på plads,
Hvis ikke man gør sådan, risikerer man at manipulere med koranversenes betydning og bruge dem i en sammenhæng, hvor de reelt ikke skal bruges. Man gør i bund og grund sig selv til dommer over, hvordan koranversene skal forstås.
Dette vkar netop Khawarij-sektens problem. De forholdte sig ikke til, hvad sahaba, og dermed hvad Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med Ham) havde fortalt om koranversenes betydning.
De forholdte sig i stedet til deres egen forståelse og fortolkning, fordi den passede bedre med deres egen overbevisning. De ønskede at forstå noget bestemt, og derfor læste de også Koranversene på en bestemt måde.
De muslimske lærde skriver klart og tydeligt i deres tafsir bøger, at disse koranvers handler om skæbnen (qada og qadr).
Altså at når All?ah har besluttet, at der skal ske noget, så har vi mennesker ingen indflydelse på, om det sker eller ej. Det er Allah der bestemmer, om noget skal ske eller ej, og hvornår det sker, og vi kan ikke ændre på det.
Der er i tafsir-bøgerne ingen reference til, at disse koranvers handler om menneskeskabt lovgivning vs. islamisk lovgivning.
På arabisk står der ’Inil hukmu illa lillah’ Dette kan rent sprogligt godt oversættes til ”lovgivningen tilkommer kun Allah”, men det er ikke sådan det skal forstås.
I den sammenhæng, hvor verset optræder, så bliver sammenhængen? meningsløs, hvis man prøver at få betydningen ’lovgivning’ ud af det.
Ordene ’Inil hukmu illa lillah’ optræder tre gange i Koranen. I det følgende vil nogle få anerkendte tafsir-bøger citeres for, hvad dette betyder hver gang det optræder.
Surat al-Anaam, kapitel 6, vers 57
Første gang ’Inil hukmu illa lillah’ optræder er i surat al-Anaam:
Sig: Jeg støtter mig til et klart bevis fra min Herre, og I kalder det for en løgn. Det, som I ønsker at fremskynde, besidder jeg ikke. Dommen tilkommer kun Allah, og Han fortæller sandheden. Han er den bedste til at træffe afgørelse.På Arabisk
Læser man konteksten for verset, så er det tydeligt, at det kommer i en sammenhæng, der handler om, at ikke-muslimerne beder Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med Ham) om at komme med den straf, som Han advarer imod. Verset handler om Profetens svar overfor ikke-muslimerne i den sammenhæng, hvor Han forklarer hvad Allah er i stand til.
Skulle betydningen være ’lovgivningen tilkommer kun Allah’, så ville det betyde, at ikke-muslimerne kommer og siger til Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med Ham), at han skal fremskynde straffen, hvortil Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med Ham) så svarer: ’Jeg kan ikke fremskynde lovgivning, da det kun tilkommer Allah.’
Det giver på ingen måde mening at svare tilbage om lovgivning, når der bliver spurgt om noget helt andet.
Vi ville selv opfatte det som meningsløs tale, hvis vi spurgte om noget, hvorefter der så blev svaret på noget helt andet, så hvordan i alverden kan vi tro, at Allah befaler Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med Ham) at svare sådan tilbage?
Men det giver fuldt ud mening, hvis verset betyder, at skæbnen kommer fra Allah, dvs. kun Allah bestemmer, hvornår straffen kommer.
Hvad de muslimske lærde skriver om versets betydning:
Qurtubi skriver i sin tafsir:
’Dommen tilkommer kun Allah.’ Dvs. Det er kun Allah, der afgør om straffen kommer snart eller udskydes.På Arabisk
Tabari skriver i sin tafsir:
Betydningen af det er: ’O polyteister, hvad afgør Allahs straf som i fremskynder, og det der er mellem mig og jer foruden Allah, med hvem der ikke sker noget i Hans domæne. Han skaber og befaler. Han afgør, hvad der er sandt mellem mig og jer.På Arabisk
Baidawi skriver i sin tafsir:
Fakhr al-Din al-Razi skriver i sin tafsir:
’Dommen tilkommer kun Allah’. Dette er ubetinget og omhandler alt. Det der menes er, at befalingen om deres straf alene kommer fra Allah.På Arabisk
Alusi skriver i sin tafsir:
’Dommen’, dvs. befalingen om at udskyde det (straffen) ’tilkommer kun Allah’ alene uden at der er nogen anden, der har nogen som helst mulighed for at få indflydelse på det.På Arabisk
Surat Yusuf, kapitel 12, vers 40
Anden gang ’Inil hukmu illa lillah’ optræder er i surat Yusuf:
Hvad I tilbeder foruden Ham (Allah), er kun navne, som I og jeres fædre har fundet på. Allah har ikke nedsendt noget bevis om det. Dommen tilkommer kun Allah. Han har befalet, at I kun skal tilbede Ham. Det er den rette religion; men de fleste mennesker forstår det ikke.På Arabisk
Læser man konteksten for verset, så fremkommer det, at det er noget profeten Yusuf (må Allahs fred være med ham) fortæller til to ikke-muslimske fanger, der er nervøse for hvad deres straf bliver. Profeten Yusuf er i gang med at sige dette til dem i forbindelse med at kalde dem til Islam. Han er i gang med at fortælle dem, at deres tro er forkert og at de kun skal tilbede Allah, og hvem Allah er.
Skulle betydningen af dette vers være ’lovgivningen tilkommer kun Allah’, så ville det i praksis betyde, at profeten Yusuf er i gang med at give dawah til to ikke-muslimer, der er nervøse for deres fremtid ved at sige til dem: ’I skal kun tro på en Gud, og lovgivningen tilkommer kun Allah’.
Det vil på ingen måde være meningsfyldt at give dawah til ikke-muslimer, der er nervøse for deres fremtidige skæbne, ved at sige til dem: ’lovgivningen tilkommer kun Allah.'
Sådan ville vi ikke engang selv give beroligende råd til personer, der er nervøse for deres fremtid, så hvordan kan vi forestille os, at profeten Yusuf ville gøre det?
Men det vil give fuldt ud mening, hvis man opmuntrer dem ved at sige, at skæbnen kommer fra Allah, dvs. uanset hvad der sker med jer nu, så vid at det er noget, der kommer fra Allah.
Hvad de muslimske lærde skriver om versets betydning:
Qurtubi skriver i sin tafsir:
Tabari skriver i sin tafsir:
Han er den der har befalet, at I og al skabningen udelukkende skal tilbede Allah, der har guddommeligheden og tilbedelsen, uden at tilbede andet overhovedet.På Arabisk
Baidawi skriver i sin tafsir:
’Dommen’ om det der gælder i forbindelse med tilbedelse ’tilkommer kun Allah’, fordi han er den, der i sin essens har krav på at blive tilbedt, da Han er den nødvendige eksistens, der skaber og bestemmer hvad Han gør.På Arabisk
Fakhr al-Din al-Razi skriver i sin tafsir:
Ingen andre end Allah har noget, der er valgt, der absolut skal følges eller en befaling, der nødvendigvis skal følges. Faktisk gælder, at ethvert valg, befaling og at stille til ansvar kun er for Allah.På Arabisk
Alusi skriver i sin tafsir:
’Dommen’, dvs. omkring tilbedelsen, der udspringer fra den navngivning og dens korrekthed ’tilkommer kun Allah’, hvis magt er ophøjet. For han er den, der i sin essens har krav på at blive tilbedt, da Han er den nødvendige eksistens, der skaber og bestemmer hvad Han gør .På Arabisk
Surat Yusuf, kapitel 12, vers 67
Tredje gang ’Inil hukmu illa lillah’ optræder er også i surat Yusuf:
Mine sønner, sagde han (Yaqub). ’Gå ikke ind igennem én port, men gå ind igennem forskellige porte. Intet kan gavne jer foruden Allah. Dommen tilkommer kun Allah. Til Ham sætter jeg min lid. Til Ham skal alle tillidsfulde sætte deres lid.’På Arabisk
Læser man konteksten for verser, så fremkommer det, at det er noget profeten Yaqub siger til sine sønner, inden de skal tilbage til Egypten. Han er i gang med at forklare dem, hvordan de skal gå ind i byen for at beskytte sig mod misundelige blikke, og hvordan de skal sætte deres lid til Allah.
Skulle betydningen af dette vers være ’lovgivningen tilkommer kun Allah’, så ville det i praksis betyde, at profeten Yaqub er i gang med at fortælle sine sønner, hvordan de skal beskytte sig mod misundelige blikke, og midt i det hele siger han så: ’lovgivningen tilkommer kun Allah’.
At pludselig snakke om lovgivning, mens man er ved at rådgive om beskyttelse mod misundelige blikke, vil slet ikke give mening.
Hvis vi selv snakkede sådan, så ville det blive til usammenhængende meningsløs tale, så hvordan kan vi så forestille os, at profeten Yaqub ville sige det?
Hvad de muslimske lærde skriver om versets betydning:
Qurtubi skriver i sin tafsir:
Tabari skriver i sin tafsir:
Skæbnen og dommen tilkommer kun Allah uden andre. Han er den, der bestemmer hvad han vil over sine skabninger, og det han bestemmer sker. Han er den der forudbestemmer blandt dem, og hans bestemmelse kan ikke afvises.På Arabisk
Baidawi skriver i sin tafsir:
’Dommen tilkommer kun Allah’, og hvis noget dårligt er fastlagt for jer, så vil det ske lige meget hvad, og intet vil kunne gavne Jer.På Arabisk
Fakhr al-Din al-Razi skriver i sin tafsir:
Vid at dette er blandt de mest tydelige beviser på, hvad vi siger om skæbne (qada og qadr).På Arabisk
Alusi skriver i sin tafsir:
’Dommen’, dvs. enhver afgørelse ’tilkommer kun Allah’, ingen hjælper ham og intet forhindrer ham.På Arabisk
Som det fremgår af de muslimske lærdes citater, så er det tydeligt, at ordene ’Dommen tilkommer kun Allah’ henviser til skæbnen, og det Allah fastlægger skal ske. Det handler om, at Allah er den vælgende, og at det Allah har valgt skal ske, er noget der vil ske, når Allah ønsker det.
Såfremt det i denne sammenhæng skulle have betydet, ’lovgivningen tilkommer kun Allah’, ville det være meningsløs tale i alle tre vers.
Og der er på ingen måde meningsløs tale i Koranen.
Vi skal huske på, at forståelsen af Koranen baserer sig på viden, og ikke på følelser eller andre overbevisninger. Denne viden henter vi ikke fra hvor som helst, men fra de muslimske lærde.
Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med Ham) sagde:
Dette er noget vi gør klogt i at følge, frem for at prøve at fejlfortolke koranvers, så de passer til vores personlige overbevisning.
Og Allah ved bedst,
Waseem Hussain.
Kilde
Kamal al-Din Muhammad ibn Abdul-Wahid ibn al-Humam (d. 1456) er af de absolut største lærde indenfor hanafi-skolen. Hans far var dommer af Alexandria, men døde da Ibn Humam var 10 år, og han blev derfor opdraget af sin farfar i Kairo, hvor han selv senere døde. Han studerde meget intenst, og udviklede sig til en af sin tids absolutte største lærde i den islamiske verden, både indenfor fiqh, men også hadith og aqida. Blandt hans elever tæller ikke kun lærde fra hanafi-skolen, men selv også store lærde fra Shafi-skolen som Manawi og Qarafi. I Hanafi-skolen kaldes han ofte "al-Muhaqqiq", der betyder, den der kunne verificere eller afgøre, fordi han har efterladt et massivt arbejde indenfor især fiqh og usul, hvor han har været inde og verificere og vælge de stærkeste holdninger indenfor hanafi-skolen. Han er om nogen den, der måske fik størst indflydelse på, hvordan Hanafi-skolen senerehen har udviklet sig.
Fath al-Qadir er en af de stærkeste kommentarer, der er skrevet til teksten 'al-Hidaya'. Fath al-Qadir er en tekst, der går i dybden med især hadith-beviser for hanafi-skolens holdninger, og den er fyldt med avanceret hadth analyse og hadith-metodik. Fath al-Qadir er ubeskrivelig ressource indenfor forståelsen af usul al-fiqh, og især hvordan Hanafi-skolen fortolker og bruger hadith. Ibn Humam døde dog, inden han kunne nå at skrive bogen færdig.
Fakhr al-Din al-Razi (905-993) var en af de absolut største islamiske lærde nogensinde. Han var ekspert indenfor emner som Aqida, Mantiq (logik) og Filosofi, og ofrede sit liv til at bevise Islams sandhed overfor ikke-muslimer og modbeviste også mange afvigende muslimske sekter. Mange af hans argumenter bruges den dag i dag for at bevise Islams sandhed. Han har skrevet uvuderlige bøger indenfor især aqida, mantiq, tafsir og usul al-fiqh.
Imam Razis Mafatih al-Ghaib er en af de mest kendte og pålidelige tafsir-bøger (kommentarer til Koranen), der findes. Det er en tafsir på adskillige bind, hvor koranversene forklares på en meget organiseret og systematisk måde. Imam razi går ofte i meget dybe videnskabelige,intellektuelle og filosofiske detaljer omkring beviser for, at Islam er sand. Graden af detaljer og opstilling er uden lige, men dens sværhedsgrad gør, at det stort set kun er noget, der kan læses og forstås af folk med en islamisk uddannelse bag sig.
Abu Thana Shihab al-Din al-Hasani al-Alusi (d. 1854) blandt nyeres tids største ærde i Irak. Han blev født i Irak, hvor han også døde. I starten fulgte han shafi-skolen, men skiftede senere til hanafi-skolen, og udemærkede sig ved at blive en ekspert indenfor den. Hans mest kendte bog er hans tafsir, Ruh al-Ma'ani.
Ruh al-Ma'ani er en af nyere tids bedste og mest grundige uddybninger af Koranens betydninger. Skrevet af den irakiske lærd Alusi går denne tafsir i dybden med alle aspekter af koranversenes betydninger. Den er særlig nyttig i forhold til hanafi-fiqh, da forfatteren, imam Alusi, også er hanafi og af og til inddrager fiqh-diskussioner.
Yahya ibn Sharaf al-Nawawi (d. 1277) var fra Syrien, og flyttede som ung til Damskus for at studere. Han regnes for at være blandt de største lærde indenfor både hadith og Shafi-fiqh. Han var kendt for sin store standhaftighed og afholdenhed fra denne verdens ting, og brugte al sin tid på at studere, undervise og skrive.
Sharh Muslim er Imam Nawawis kommentar til Sahih Muslim. I Sharh Muslim går imam Nawawi i detaljer med hver enkel hadith, og forklarer ordenes betydning, deres grammatiske funktion, analyserer hadith-berettere og hadith-kæden, uddyber og forklarer meningen med hadithen og fremhæver pointer i aqida, fiqh og meget andet. En helt igennem uundværlig ressource for enhver, der ønsker at forstå hadithene i Sahih Muslim.
Wahaba al-Zuhaili (nulevende) er en shafi alim fra Syrien. Han har stor viden indenfor især moderne fiqh problemstillinger, herunder moderne økonomiske forhold. Ud over fiqh har han også skrevet bøger indenfor blandt andet usul og tafsir.
Tafsir al-Munir er en nutidig og meget dybdegående tafsir, der uddyber de enkelte koranvers på en forholdsvis tilgængelig måde.
Abdullah ibn Umar ibn Ali al-Baidawi (d. 1286) er fra området ved Shiraz i det nuværende Iran. Baidawi var en enestående lærd, der især mestrede de discipliner, der relaterer sig til aqida og mantiq (logik), og har skrevet meget avancerede bøger indenfor disse. Derudover udemærkede han sig også som en lærd indenfor shafi-skolen, og hans store viden gjorde ham blandt andet til dommer i Shiraz.
Tafsir Baidawi er en tafsir skrevet af aqida og mantiq (logik) eksperten Qadi al-Baidawi. Denne tafsir indeholder avancerede aqida og mantiq aspekter, ud over at den også uddyber de generelle betydninger af koranversene. Selve tafsiren er dog skrevet på en meget komprimeret og kompakt måde, der gør at man ofte skal benytte en hashiya (ekstra-kommentar) til at forstå den.
Muhammad Tahir ibn Ashur (d. 1973) var en ledende maliki lærd fra Tunesien. Han har skrevet et utal af bøger, hvoraf mange endnu ikke er udgivede.
al-Tahrir Wa al-Tanvir er også kendt som 'Tafsir Ibn Ashur'. Det er en af nyere tids bedste og mest grundige uddybninger af Koranens betydninger. Skrevet af den tunesiske lærd Ibn Ashur går denne tafsir især i dybden med de sproglige betydninger de enkelte ord i koranversene har.
Ismail ibn Umar ibn Kathir (d. 1373) var en lærd fra Damaskus, Syrien. Han udemærkede sig ved at skrive bøger indenfor mange emner, og er mest kendt for sit arbejde indenfor hadith og tafsir.
Tafsir Ibn Kathir er en mellemstor hadith baseret uddybning af Koranens betydninger.
Muhammad ibn Ahmad ibn Farh al-Ansari al-Qurtubi (d. 1273) er blandt de største lærde fra det muslimske Spanien. Han levede i Cordoba, i Spanien, der var datidens europæiske videncenter, og han var blandt de største lærde i området. Han fulgte maliki-skolen, og har skrevet forskellige bøger i de islamiske videnskaber, herunder hadith og tafsir.
al-Jami Li Ahkam al-Quran eller bare kaldet 'Tafsir Qurtubi' er den andalusiske imam qurtubis tafsir, der benytter sig meget af hadith, men hvor Imam Qurtubi også går ind og selvstændigt uddyber koranversene.
Abu Jafar Muhammad ibn Jarir al-Tabari (d. 923) er blandt den islamiske histories største lærde. Det berettes om ham, at han var blandt de sidste til at kunne lave selvstændig ijtihad (udledning) og have sin egen lovskole. Han rejste meget rundt i det islamiske rige, og slog til sidst ned i Baghdad, hvor han døde. Han har skrevet mange bøger, hvoraf de mest kendte er hans Tafsir af Koranen, samt hans opsamling af verdenshistorien.
Jami al-Bayan eller bare kaldet 'Tafsir Tabari' er en massiv hadith baseret uddybning af Koranens betydninger. I denne tafsir benytter imam tabari sig meget af hadith, og forskellige sahaba, tabieen og lærdes udtalelser i forhold til, hvad koranversene og ordene betyder. Ofte lister imam Tabari adskillige holdninger op, og i nogle tilfælde udvælger han, hvilke der er forkerte og hvilke der er korrekte.
Har du spørgsmål til ovenstående?
