logo
FacebookTwitterFeedYoutube
01 Sep 2011
Det er bedre at være alene end at sidde med de forkerte, men det er bedre at sidde med de gode end at være alene.
- Dagens hadith er fra: Mustadrak
Svardatabase Fasten Skal man lave ghusl efter samvær inden man kan faste?

Skal man lave ghusl efter samvær inden man kan faste?

Hvis man har haft samvær med ægtefællen om natten under Ramadanen, kan man så stadigvæk faste selvom man ikke har fået lavet ghusl inden Fajr?

I Allahs navn, Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige.
Må Allahs fred og velsignelser være med Profeten Muhammad.

Assalamu Alaykum Warahmatullah.

Det er ikke et krav, at man har lavet ghusl, inden man kan faste.

Dvs. har man haft samvær med ægtefællen om natten, men endnu ikke lavet ghusl, så vil det ikke have indflydelse på gyldigheden af fasten. Fasten vil være gyldig, også selvom man først laver ghusl efter fasten er startet (efter at Fajr-bønnens tid er startet)

Hvis muligt vil det dog være bedst at lave ghusl, inden man starter fasten.
  

Og Allah ved bedst,

Waseem Hussain.


Kilde
Radd al-Muhtar, af Ibn Abidin
 
Forfatter
Muhammad Amin ibn Umar ibn Abdil-Aziz Abidin (d. 1836) var nyere tids største lærd indenfor Hanafi-skolen. Han kommer fra en familie af lærde, og levede i Syrien, hvor han blev byens autoritet indenfor at give fatwa. Ibn Abidin var kendt som en stor lærd, der mestrede både de ydre og indre dimensioner af de islamiske regler. Han kaldes for "khatam al-muhaqqiqin" (de verificerendes segl), hvilket skyldes det store arbejde han gjorde med henblik på at forstå, forene og vægte de stærkeste holdninger i Hanafi-skolen. Hans store arbejde indenfor Hanafi-skolen gør, at hans holdninger og argumentationer tillæges stor betydning i Hanafi-skolen.
Bog
Radd al-Muhtar er en af de absolut vigtigste bøger i hanafi-skolen. Det er en massiv og detaljeret hashiya (ekstra-kommentar) som Ibn Abidin har skrevet til Imam Haskafi’s Durr al-Mukhtar. Ibn Abidin døde inden han kunne skrive bogen helt færdig. Det er en af Hanafi-skolens absolut mest grundige og mest benyttede tekster, særligt i forbindelse med at give fatwa. I Radd al-Muhtar har forfatteren, Ibn Abidin, gjort et kæmpe arbejde, hvor han forener, hvad der udadtil ligner forskellige holdninger indenfor Hanafi-skolen. I utallige tilfælde går han ind og begrunder, hvorfor der i virkeligheden slet ikke er tale om forskellige holdninger, men bare er givet udtryk for to forskellige situationer. Derudover brillerer bogen også ved, at Ibn Abidin undersøgte alt hvad han kunne for at finde frem til den stærkeste holdning og angive den. Bogen indeholder også et utal af uundværlige principper for Hanafi-skolen, særligt i forbindelse med, hvordan holdninger skal vægtes, og hvordan fiqh-bøgerne forstås i detaljer. Bogen studeres i dag ofte kun delvist, særligt først når de studerende er på et meget højt niveau. I enkelte lande, som f.eks. Syrien studeres bogen helt.
 




Har du spørgsmål til ovenstående?

Tryk her for at sende et uddybende spørgsmål

Uddybende spørgsmål til svaret:
Ugyldig email. Ugyldig email.
Indtast din emailadresse (*)

Ugyldig email.
Skriv dit spørgsmål her (*)

Du skal skrive et spørgsmål.
Må spørgsmålet offentliggøres? (*)     
Du skal vælge en


 

Om Haya.dk

Haya.dk er en islamisk videnportal med fokus på spørgsmål & svar, oprettet for at imødekomme danske muslimers behov for pålidelig islamisk viden.

Haya.dk tager udgangspunkt i Ahl al-Sunna wa al-Jama'a (sunni-islam).

Haya.dk er et selvstændigt privat intiativ og tilhører ikke nogen islamisk gruppering eller organisation.

Med opbakning fra



Du er her Svardatabase Fasten Skal man lave ghusl efter samvær inden man kan faste?