logo
FacebookTwitterFeedYoutube
01 Sep 2011
Det er bedre at være alene end at sidde med de forkerte, men det er bedre at sidde med de gode end at være alene.
- Dagens hadith er fra: Mustadrak
Svardatabase Fasten Kan man faste selvom man kommer til at spise lige efter Fajr?

Kan man faste selvom man kommer til at spise lige efter Fajr?

Hvis ens ur har vist forkert, og man kommer til at spise et par min. over Fajrs tid, kan man så stadigvæk faste?
Det var jo ikke rigtig ens egen skyld, at det skete?

I Allahs navn, Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige.
Må Allahs fred og velsignelser være med Profeten Muhammad.

Assalamu Alaykum Warahmatullah.

I en sådan situation er ens faste blevet ugyldig.

Dvs. hvis man tror, at Fajr ikke er gået ind, og man spiser, og bagefter opdager, at Fajr rent faktisk var gået ind, så vil det bryde ens faste. I en sådan situation skal man lade som om, at man faster resten af dagen, og faste dagen om efter Ramadanen.

Så, hvis Fajr f.eks. går ind kl. 04:25 og man kigger på uret, der siger at kl. er 04:15, og man spiser og drikke, og derefter opdager, at ens ur var 10 min bagud, og kl. derfor i virkeligheden var 04:25, da man spiste, så vil det bryde ens faste.

Det er meget muligt, at det ikke er ens egen skyld, og derfor er man ikke syndig for det. Men i sidste ende så har man ved en misforstålse spist eller drukket noget efter Fajr gik ind, og derfor tæller fasten ikke.


  

Og Allah ved bedst,

Waseem Hussain.


Kilde
Radd al-Muhtar, af Ibn Abidin
 
Forfatter
Muhammad Amin ibn Umar ibn Abdil-Aziz Abidin (d. 1836) var nyere tids største lærd indenfor Hanafi-skolen. Han kommer fra en familie af lærde, og levede i Syrien, hvor han blev byens autoritet indenfor at give fatwa. Ibn Abidin var kendt som en stor lærd, der mestrede både de ydre og indre dimensioner af de islamiske regler. Han kaldes for "khatam al-muhaqqiqin" (de verificerendes segl), hvilket skyldes det store arbejde han gjorde med henblik på at forstå, forene og vægte de stærkeste holdninger i Hanafi-skolen. Hans store arbejde indenfor Hanafi-skolen gør, at hans holdninger og argumentationer tillæges stor betydning i Hanafi-skolen.
Bog
Radd al-Muhtar er en af de absolut vigtigste bøger i hanafi-skolen. Det er en massiv og detaljeret hashiya (ekstra-kommentar) som Ibn Abidin har skrevet til Imam Haskafi’s Durr al-Mukhtar. Ibn Abidin døde inden han kunne skrive bogen helt færdig. Det er en af Hanafi-skolens absolut mest grundige og mest benyttede tekster, særligt i forbindelse med at give fatwa. I Radd al-Muhtar har forfatteren, Ibn Abidin, gjort et kæmpe arbejde, hvor han forener, hvad der udadtil ligner forskellige holdninger indenfor Hanafi-skolen. I utallige tilfælde går han ind og begrunder, hvorfor der i virkeligheden slet ikke er tale om forskellige holdninger, men bare er givet udtryk for to forskellige situationer. Derudover brillerer bogen også ved, at Ibn Abidin undersøgte alt hvad han kunne for at finde frem til den stærkeste holdning og angive den. Bogen indeholder også et utal af uundværlige principper for Hanafi-skolen, særligt i forbindelse med, hvordan holdninger skal vægtes, og hvordan fiqh-bøgerne forstås i detaljer. Bogen studeres i dag ofte kun delvist, særligt først når de studerende er på et meget højt niveau. I enkelte lande, som f.eks. Syrien studeres bogen helt.
 




Har du spørgsmål til ovenstående?

Tryk her for at sende et uddybende spørgsmål

Uddybende spørgsmål til svaret:
Ugyldig email. Ugyldig email.
Indtast din emailadresse (*)

Ugyldig email.
Skriv dit spørgsmål her (*)

Du skal skrive et spørgsmål.
Må spørgsmålet offentliggøres? (*)     
Du skal vælge en


 

Om Haya.dk

Haya.dk er en islamisk videnportal med fokus på spørgsmål & svar, oprettet for at imødekomme danske muslimers behov for pålidelig islamisk viden.

Haya.dk tager udgangspunkt i Ahl al-Sunna wa al-Jama'a (sunni-islam).

Haya.dk er et selvstændigt privat intiativ og tilhører ikke nogen islamisk gruppering eller organisation.

Med opbakning fra



Du er her Svardatabase Fasten Kan man faste selvom man kommer til at spise lige efter Fajr?