Må Allahs fred og velsignelser være med Profeten Muhammad.
Assalamu Alaykum Warahmatullah.
Det bryder ikke fasten at bruge øjendråber. Heller ikke selvom man skulle kunne smage medicinen i munden.
Øjnene har særstatus i forbindelse med om de bryder fasten, de regnes ikke for at være et ugyldiggørende indgangspunkt, og derfor vil det ikke bryde fasten at putte noget i øjet.
Det understøttes af, at det f.eks. er berettet i hadith, at Profeten (må Allas fred og velsignelser være med ham) plejede at putte kohl i øjnene, når han fastede.
Det er f.eks. berettet, at Aysha sagde:
Hvis det brød fasten at putte noget i øjet, ville Profeten (må Allas fred og velsignelser være med ham) naturligvis ikke have gjort det, mens han fastede.
Og Allah ved bedst,
Waseem Hussain.
Kilde
Abu Bakr ibn Masud ibn Ahmad al-Kasani (d. 1191) er en af de store tidlige lærde i Hanafi-skolen. Han var fra Kazan ved området omkring det nuværende Usbekistan. Han studerede som ung under al-Samarqandi, forfatteren til Tuhfatu al-Fuqaha. Kasani giftede sig med Samarqandis datter, Fatima, hvor det siges, at hendes Mahr var, at Kasani skrev kommentaren 'Badai al-Sanai'. Senere i hans liv rejste han til de Syriske områder, hvor han bosatte sig i Halab og blev den ledende lærd der, hvor han serene døde.
Badai al-Sanai er en hel unik bog indenfor Hanafi-fiqh. Den er skrevet som en kommentar til Tuhfatu al-Fuqaha, og Badai al-Sanai udemærker sig ved at være struktureret på en helt igennem velgennemtænkt systematisk måde. I bogen har forfatteren, Kasani, bygget sin kommentar meget logisk, nærmest flowchart-agtigt op, og bogen er en af de mest detaljerede i forhold til at forstå dybere liggende problemstillinger i hanafi-skolen. Badai al-Sanai er en bog, der ofte kun studeres i uddrag, men i nogle områder, f.eks. Syrien studeres den hele den dag i dag.
Muhammad Rafi Usmani (nulevende) er fra en familie af store lærde i Pakistan. Han er blandt de nuværende største lærde, og er stormufti af Pakistan samt præsident for Dar al-Ulum, Karachi. Han har forfattet en række bøger, både på arabisk og urdu indenfor fiqh, hadith og andre emner.
Dabit al-Mufattirat er en research-artikel skrevet af Mufti Rafi Usmani, der på absolut genial vis undersøger og opstiller principper for, hvad der bryder fasten i Hanafi-skolen. Artikel er skrevet som led i en research til Islamic FIqh Academy i Jeddah.
Fakhr al-Din Abu Muhammad al-Zailai (d. 743H) er hans kaldenavn. Hans rigtige navn er faktisk Uthman ibn Ali. Han er fra et område ved Sudan kaldet Zaila'. Han tog til Kairo i 705H, og blev en af sin tids største lærde i de Egyptiske områder. Han var kendt for sin dybe tilgang til fiqh. Hans holdninger citeres ofte i bøger skrevet efter ham, og han er at regne for blandt de lærde, hvis holdninger har stor vægt i hanafi-skolen.
Tabyin al-Haqaiq er en de mest gennemførte og pålidelige tekster i Hanafi-fiqh, og bruges som en stærk reference. Det er en massiv kommentar på adskillige bind skrevet til grundteksten "Kanz al-Daqaiq". Bogen udemærker sig ved, at gå i dybe detaljer for bevisførelse af holdningerne i hanafi-skolen, samt ved grundigt at redegøre for de underliggende årsager bagved forskellige holdninger i hanafi-skolen. Bogen studeres i dag ofte kun delvist, typisk først når man har nået et rimeligt avanceret nivau indenfor hanafi-fiqh.
Har du spørgsmål til ovenstående?












